Bankernes indberetninger af hvidvask og tvivlsomme sager eksploderer

Antallet af indberetninger om mistænkelige transaktioner, som bankerne sender ind til Bagmandspolitiet, er steget voldsomt i løbet af de seneste år.

Statsadvokat og chef for Bagmandspolitiet, Morten Niels Jakobsen, kan se frem til en styrkelse af sin enhed, der blandt andet skal jagte banditter i habitter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

De danske banker sørger for at holde Bagmandspolitiets Hvidvasksekretariat travlt beskæftiget. Nye tal viser, at bankerne i 2018 alene sendte 26.403 indberetninger om mistænkelige transaktioner af sted til myndighederne.

Det er en stigning på 43 pct. i forhold til 2017 og hele 189 pct. i forhold til de 9.124, der blev sendt af sted i 2015.

»Stigende ressourcer inden for både det personalemæssige og det IT-mæssige gør selvfølgelig en forskel. Fokus er blevet skærpet, systemerne er blevet bedre, og omtalen af forskellige sager gør også, at man i sektoren i det hele taget bliver mere agtpågivende,« forklarer Kjeld Gosvig-Jensen, der er juridisk direktør i brancheorganisationen Finans Danmark.

Bankerne har over de seneste tre-fem år ansat flere tusinde medarbejdere, der udelukkende arbejder med at sikre, at bankerne ikke kan blive brugt til forskellige former for økonomisk kriminalitet. Det kommer også i kølvandet på flere skandaler med Danske Banks hvidvasksag som den altoverskyggende.

Har ikke nået toppen

Kjeld Gosvig-Jensen understreger, at bankerne fortsat arbejder med at blive endnu bedre til at forhindre de kriminelle i at misbruge bankernes systemer. Systemerne bliver eksempelvis skærpet yderligere i forhold til blandt andet mønstergenkendelse og frasortering. Det betyder også, at Bagmandspolitiet ikke skal forvente færre indberetninger.

»Jeg håber, at vi når toppen på et tidspunkt, men det bliver næppe i år. Vi forventer fortsat en stigning i antallet af indberetninger til Hvidvasksekretariatet.«

På nuværende tidspunkt er det ifølge Kjeld Gosvig-Jensen »en blanding af rigtig mange ting«, som resulterer i de mange indberetninger.

»Det er ikke kun store, internationale overførsler. Det er alt muligt. En stor del af sidste års indberetninger blev eksempelvis sendt videre til Skat, som fangede 100 mio. kr. ud af 220 mio. kr. Det viser, at en del af det her billede tegnes af skatteunddragelse.«

Så kommer vi til modtagersiden af indberetningerne. Sidste efterår var der stor politisk debat om, hvorvidt Bagmandspolitiet med blot 16 årsværk i Hvidvasksekretariatet havde de nødvendige ressourcer til at efterforske alle indberetningerne.

Skal løbe hurtigt

Det endte med, at justitsminister Søren Pape Poulsen (K) i december kunne fortælle Berlingske, at der ville blive tilført yderligere 30 årsværk til Hvidvasksekretariatet. Der ville komme yderligere ti mand til screeningen af sager, mens der skulle etableres en ny efterforskningsenhed i sekretariatet med 20 mand. Bagmandspolitiet ønsker imidlertid ikke på nuværende tidspunkt at kommentere hverken stigningen i indberetningerne eller status på etableringen af den nye enhed.

Jakob Dedenroth Bernhoft, der er ekspert i hvidvaskreglerne, forklarer, at bankerne er blevet meget bedre til at opdage mistænkelige transaktioner, også fordi det har været efterspurgt fra myndighedernes side. Men det efterlader så spørgsmålet, om myndighederne kan følge trop – selv med de ekstra årsværk.

»I 2018 var der tale om godt 2.000 indberetninger om måneden. De ansatte i Bagmandspolitiet skal godt nok løbe hurtigt. Hvis den her stigning fortsætter, så er man nødt til at se på, om der er behov for yderligere ressourcer,« siger han og tilføjer:

»Det vil være dybt utilfredsstillende, hvis ikke der bliver fulgt op på det. Og indtil for nyligt har der ikke været statistik på området, så det har været svært at se, om der bliver gjort noget ved sagerne.«