Bankernes gebyrindtægter tordner i vejret

Bankerne er pressede på renteindtægterne på grund af konkurrence og det lave renteniveau, men i stedet har bankerne skruet voldsomt på gebyrhåndtaget, viser analyse.

Foto: Mads Nissen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mens bankernes renteindtægter er vigende, fordi udlånet falder, er bankernes gebyrindtægter voldsomt stigende. Over de seneste tre år er bankernes gebyrindtægter steget med 30 procent. Det viser en analyse fra firmaet Bankinfo, der har gennemgået 41 bankers halvårsregnskaber.

»Vi kan se, at bankerne på grund af det faldende udlån prøver at føre deres indtægt over på gebyrindtægterne frem for bare renteindtægter. De har to håndtag at skrue på, hvis de vil have fortsat stigende indtjening. Det ene er renterne, og det andet er gebyrerne. Det, bankerne gør lige i øjeblikket, er, at de skruer på gebyrhåndtaget, fordi der er en voldsom konkurrence om udlån til erhvervskunderne, og der er renterne noget af det første, man kigger på,« siger Steffen Torvits fra Bankinfo.

Bag tallene ligger flere forklaringer. Eksempelvis skyldes en stor del af stigningen i renteindtægter og gebyrindtægter i banker som Jyske Bank og Sparekassen Sjælland, at de to banker har købt sig til mere forretning ved at overtage henholdsvis Spar Lolland og Sparekassen Fyn.

Hos banker som Alm. Brand Bank og Vestjysk Bank skyldes udviklingen primært, at de to banker har skåret kraftigt ned på omfanget af forretninger over de seneste år.

Ifølge Bankinfos tal er Arbejdernes Landsbanks udlån steget knap syv procent de seneste tre år, mens renteindtægterne er fulgt med og er steget godt seks procent. Til gengæld er gebyrindtægterne steget hele 48 procent i perioden. Det skyldes en stor bevægelse af kunder, siger bankens direktør, Gert Jonassen.

»I vores udlån er der en stor underliggende bevægelse. Vi har en nettotilgang på 15.000-20.000 kunder om året, og det genererer en masse nye forretninger, som er med til at give stigende gebyrindtægter. Så når man analyserer det, er det altså meget begrænset, hvad der kommer fra deciderede gebyrstigninger,« siger han.

Hos Sparekassen Kronjylland siger direktør Klaus Skjødt, at der er begyndt at komme god gang i et større antal bolighandler igen efter krisen, og det samme gælder investeringslysten hos kunderne, og det er de to væsentligste årsager til bankens stigende gebyrindtægter.

Det samme er gældende i Sydbank:

»Vi har købt en række banker i perioden, hvilket har givet os flere kunder og dermed også nye forretninger med dem. Det har naturligvis medvirket til en stigning i vores gebyrindtægter. Dels laver vi også flere forretninger med vores eksisterende kunder, og dels har de seneste års høje aktivitet inden for eksempelvis værdipapirhandel medvirket til højere indtjening,« siger Bjarne Larsen, bankdirektør i Sydbank.

I alle tre banker er det i øvrigt gældende, at stigende bidragssatser i Totalkredit har øget gebyrindtægterne, og det er en væsentlig indtægtskilde, siger Nicholas Rohde fra bankanalysefirmaet Niro Invest.

»Det er klart, at bidragsindtægterne er en af de store på gebyrindtægtsområdet. Når bankernes indtjening fra udlånsaktiviteterne falder, som det er sket i de senere år, bliver bidragsindtjeningen bare så meget desto mere vigtig,« siger han.

Samtidig viser Bankinfos analyse, at tendensen med kraftigt stigende gebyrindtægter er forbeholdt Danmark. I de største norske og svenske banker er billedet anderledes, eftersom renteindtægterne er steget mere end gebyrindtægterne.

»Sådan har det næsten været gennem hele krisen, fordi der har været bedre forretning i både Norge og Sverige end i Danmark. De har gennem krisen haft et fortsat godt udlån, mens det jo i Danmark er gået den modsatte vej,« siger Steffen Torvits.