Bankernes bundlinjer bugner. Men danskerne går glip af højere renter

Både Nordea og Danske Bank tjener styrtende på renter. Det får nu en debat til at blusse op om manglende konkurrence og dårlig gennemsigtighed. Men som bankkunde har du faktisk også selv en række muligheder, påpeger flere.

Danske Bank har leveret det højeste overskud nogensinde. På ét år er renteindtægterne steget med ti milliarder kroner.  Tom Little/Reuters/Ritzau Scanpix (arkiv)

Selvom renterne de seneste år er steget markant for at bremse inflationen, har de danske bankkunder ikke fået meget glæde af stigningerne.

For mens mange banker har hævet renten for at låne penge ud, er det samme langtfra sket med den rente, kunderne får for at have penge på kontoen.