Inkassobureauer vil over de kommende år købe mange af bankernes porteføljer af dårlige betalere, spår branchen. Bankerne erkender, at de har svært ved at inddrive gæld på samme måde som de specialiserede inkassoselskaber, og er begyndt at sælge deres gældsporteføljer for flere mia. kroner.
Senest har Nordea solgt 12.000 kundesager til det norske inkassobureau B2Holding. Kunderne skyldte samlet banken 2,9 mia. kroner, men B2Holding betalte blot 300 mio. kroner for porteføljen.
Den type handler kommer vi til at se meget mere af, siger Morten Engelbæk, administrerende direktør for Lowell, der er et af Danmarks største inkassobureauer.
»Der er en større appetit på at sælge lån til os, end vi har set tidligere, og jeg tror, at vi nu vil se et skifte inden for bankerne, fra at man har serviceret de dårlige betaler selv, til at man i højere grad vil sælge de dårlige betalere fra,« siger Morten Engelbæk.
Han forventer, at ikke bare bankerne, men også mange andre vil opgive selv at inddrive gæld. I både Norge og Sverige har det været mere almindeligt at sælge gæld fra.
»Det kunne også være andre end banker såsom store virksomheder, der gerne vil slippe for at sidde at rykke for at få deres penge. Jeg tror, at vi vil se meget mere outsourcing i de kommende år,« siger Morten Engelbæk.
Også hos konkurrenten Collectia mærker salgsdirektør Jesper Winther, at der er stor interesse for at komme af med misligeholdte lån.
»Vi ser en stigende tendens til, at flere vil sælge deres gældsporteføljer fra og fokusere på nogle andre ting. Vi har i mange år set det i Sverige og Norge, og nu ser vi, at det kommer til Danmark,« siger Jesper Winther.
Ifølge Morten Engelbæk arbejder Lowell med at bruge data på en måde, som gør det nemmere at komme af med en gæld. Det betyder blandt andet, at dårligere betaler kan blive kontaktet forskelligt afhængigt af alder. Unge er for eksempel nemmere at nå gennem en SMS, mens ældre foretrækker et brev.
Samtidig siger han, at gæld er nemmere at håndtere, hvis man kender til den enkeltes situation. Problemerne opstår nemlig typisk i forbindelse med større livsforandrende begivenheder som skilsmisser og dødsfald, eller hvis man mister sit job. Derfor kan det være en fordel for alle at give ro i en periode og ikke kræve afbetaling på gælden i for eksempel et halvt år.
»I Danmark arbejder vi meget med at få kunderne til at betale ad frivillighedens vej, hvorimod man i Sverige sender sagen til retten stort set med det samme. Forskellen fra Danmark og stort set alle de andre lande er, at man herhjemme arbejder meget med frivillighed,« siger Morten Engelbæk.
Han siger, at Lowell blandt andet næppe vil købe porteføljer fra udbyderne af kviklån, hvor renter og gebyrer i nogle tilfælde kan runde 1.000 pct. – den såkaldte ÅOP (årlige omkostninger i procent).
»Vi er ikke specielt interesseret i mikrolånene. Jeg kan godt være lidt nervøs for, at der er kunder dér, som har taget lån, de ikke skulle have taget,« siger Morten Engelbæk.
Nordea har udover salget for nylig også solgt en stor portefølje af gæld i januar. Her overgik 40.000 kunder til blandt andre Lowell. I den portefølje indgik blandt andet en gældspost, der blev stiftet i 1972. I det seneste salg lå der er sag tilbage fra 1993.
»Vi må erkende, at vi i Nordea ikke har været dygtige nok til at hjælpe vores kunder i gældsproblemer. Det betyder, vi har haft fordringer, som har været op til 25 år gamle, og det er ikke rimeligt for kunderne,« siger Mads Skovlund, bankdirektør med ansvar for privatkunder i Nordea.
Han tror, at det er en god løsning for alle, at de misligholdte lån bliver ført over til inkassobureauerne.
»Langt de fleste, som skylder Nordea penge, vil gerne ud af deres problemer og komme videre i deres liv. Og der må vi sige, at professionelle inkassobureauer er langt dygtigere til det, end vi er. Vi vil hellere fokusere på det forebyggende arbejde, så vi undgår, at sagerne ender hos inkasso,« siger Mads Skovlund.
I januar blev lån for fire mia. kroner solgt for 400 mio. kroner. Ca. ti pct. af gælden var prisen altså ved det seneste salg.
»Det er klart, at når man sælger noget til en nominel værdi på 2,9 mia. kroner og får omkring 300 mio. kroner, er det ikke en god forretning. Det er det, som vi gerne vil prøve at undgå fremover ved at fokusere mere på at forebygge,« siger Mads Skovlund.
Antallet af danskere i RKI-registret over dårlige betalere steg i årene efter finanskrisen, men er i de senere år begyndt at falde. I dag er lidt under hver 20. dansker over 18 år registreret som dårlig betaler. De seneste tal viser, at antallet af registrerede i aldersgruppen 18-49 år er faldende, mens aldersgruppen over 50 år er svagt stigende. Samlet skylder de registrerede i RKI i gennemsnit 68.312 kroner.