»Bankerne spiller sorteper med kunderne«

Pressede landmænd med tårnhøj gæld er en stor trussel for bankerne, der ivrigt forsøger at spille de dårlige kort over på andre hænder for at redde eget skind. Købelystne landmænd skal se sig for, advarer rådgivere.

Foto: Henning Bagger

Landmænd skal passe på, når bankerne forsøger at få dem til at overtage de landbrug, som bankerne i forvejen har penge i klemme hos. For bankerne er ivrige efter at undgå tab på de landmænd, som af forskellige årsager er endt i en situation, hvor de aldrig vil få mulighed for at betale gælden tilbage, og derfor risikerer købelystne landmænd at sidde tilbage med sorteper. Sådan lyder advarslen fra Svend-Åge Bruun, der er indehaver af Landbrugsmæglerne.

»Situationen er, at der i de danske pengeinstitutters bøger figurerer mange landmænd, som bankerne gerne vil have ud af erhvervet – også selv om banken har hensat på dem. Det er i mange tilfælde sådan, at banken går igennem sit eget kundekartotek og ser, om der er nogen blandt dem, som de kan tilbyde ejendommen, for så er det jo den billigste og nemmeste måde at få det afviklet på,« siger Svend-Åge Bruun og tilføjer:

»Det er vidt udbredt blandt pengeinstitutterne, at det er den måde, det foregår på. Man spiller så at sige sorteper med kunderne, for der er ét kort, som man ikke ønsker at sidde tilbage med, og det er sorteper, og det prøver man så at få spillet over til nogle andre.«

Bankerne sikrer sig bedst muligt

Også Torben Wiborg, chefkonsulent i Aarhus-afdelingen i Danmarks største rådgivningsvirksomhed på landbrugsområdet, LMO, genkender billedet, hvor især succesfulde landmænd bliver kontaktet af bankerne i håb om, at landmændene vil købe de landbrug, der truer banken med store tab.

»Det er ikke overraskende, at banken forsøger at beskytte sine penge bedst muligt. Hvis en stor bank har sager med nødlidende landbrugsejendomme, så forsøger banken bedst muligt at få reddet sine penge via et såkaldt debitorskifte. Det er ingen hemmelighed, at kommer man med en god egenkapital og har vist gode resultater, så er de fleste banker meget interesserede i at prøve på at få lavet en handel, hvor de nødlidende ejendomme bliver skubbet over på nogle af dem, der er i den situation. Det er der ikke noget mærkeligt i,« siger han.

Også han advarer om, at det er op til landmændene at se sig godt for.

Bankrådgivere ikke længer rådgivere

»Der er ingen banker, der tvinger en ung mand til at skrive under på et dokument, hvor han skylder 50 eller 100 millioner kroner. Men det kan godt være, at han er overmatchet i at forstå og vurdere konsekvenserne,« siger Torben Wiborg. Han anbefaler derfor, at landmændene søger rådgivning.

»Min hovedpointe er, at hvis du i det her game som almindelig ung landmand står som køber af nødlidende ejendomme og skal undgå at blive kørt voldsomt over af banken, der vil låne dig penge, skal man søge hjælp fra uvildige rådgivere. Det er vigtigere end nogensinde før, at du erkender, at bankrådgiverne ikke er rådgivere, men sælgere, der skal tjene bankens tarv. Ellers risikerer du at blive kørt helt over og få ødelagt dine muligheder for nogensinde at få succes med den gård, du har købt,« siger Torben Wiborg.

I Finansrådet peger cheføkonom Niels Storm Stenbæk på, at flere pengeinstitutter i forvejen har en høj eksponering mod landbruget.

»Og så kan det måske ikke undre, at de er tilbageholdende med at tage nye lån på bogen. Det samlede udlån til landbruget er jo meget højt relativt til andre brancher,« siger cheføkonomen og fortsætter:

»Derudover skal man huske på, at et såkaldt dårligt landbrug jo godt kan blive et velfungerende landbrug med en ny landmand i spidsen for gården, hvis vedkommende kommer med de rette kompetencer og f.eks. mere egenkapital.«