____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Man skal lede i stadig længere tid, hvis man søger en bank, der giver de mest elementære bankprodukter gratis væk. For det bliver stadig mere udbredt at tage sig godt betalt for, at kunderne kan få lov til at hente deres løn i banken og betale deres regninger.

Det viser en analyse fra Mybanker.dk, der har gennemgået samtlige danske bankers gebyrlister. Det er dog fortsat sådan, at de mest attraktive kundesegmenter og yngre kunder får deres basale bankydelser gratis.

Værre er det med de kunder, som bankerne ikke tjener så mange penge på. Bankerne opkræver penge for at stille en netbank til rådighed for kunderne, og rigtig mange tager et gebyr på mellem 150 og 300 kroner om året for at levere et Visa/Dankort. Desuden tager fem banker et gebyr for at stille en konto til rådighed for kunderne. Og langt størstedelen af bankerne har en af delene. Faktisk har kun ti banker helt gebyrfrie konti på menukortet.

Det er også interessant, at bankerne med Danske Bank og Nordea i front i stor stil har har lukket bankfilialer og kassefunktioner og dermed skubbet kunderne over mod selvbetjening via netbank og pengeautomater.

Alligevel har langt størstedelen af bankerne også indført gebyr på netop netbank og Visa/Dankort, så kunderne slipper altså ikke for at betale, selv om de konsekvent undgår kassen i bankfilialen, hvor der for øvrigt også er stigende gebyrer for at få lov til at hæve penge eller betale regninger.

Problemstillingen har politisk vist sig som sprængfarlig, og erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) har nedsat en arbejdsgruppe, der skal definere, hvad der forstås ved fair og rimelige vilkår for en bankkonto.

»På et møde 30. januar i år har sektoren over for mig bekræftet sit samfundsansvar, og at den vil sikre, at alle borgere har adgang til en indlånskonto på fair og rimelige vilkår. Det forventer jeg, at sektoren lever op til,« siger ministeren.

Liste over bankers kundevilkår

Der arbejdes også i Finansrådet på at offentliggøre en liste, der viser, hvor det er gratis at have sine penge stående i banken. I mellemtiden har Mybanker.dk overhalet indenom med en liste over, hvor det er gratis at have en bankkonto, netbank og Visa/Dankort.

»Vi vil gøre det meget tydeligt, hvem der har et tilbud, man kan bruge. Og så er det selvfølgelig vigtigt, at man også kan få det tilbud,« lyder det fra John Norden, der er partner i Mybanker.dk.

Han frygter, at bankerne kommer med forskellige manøvrer, hvor de alligevel prøver at presse de uønskede kunder ud af butikken. John Norden forventer overraskende nok, at listen vil føre til, at de banker, der er gratis, bliver tvunget til at indføre gebyrer: »Jeg tror ikke, at der er nogen, der ønsker at komme på listen. For så risikerer de jo at blive væltet af kunder, der ikke er meget forretning i,« siger John Norden.

I Danske Bank, der er blandt de absolut dyreste banker for de basale kunder, forsikrer administrerende direktør Eivind Kolding om, at man ikke afviser kunden i banken.

»Vi har heldigvis den holdning, at alle kunder er velkomne i Danske Bank, og vi er meget transparante om, hvad vi giver, og hvad det koster. Derfor kan du sige, at vores døre er åbne for alle, men vi har også sagt, at man må dække de omkostninger, der er.«

Danske Bank-topchefen henviser til, at man jo også får noget for pengene i form af netbank, Visa/Dankort, betalingsservice og muligheden for at ringe til servicelinjer samt tage fat i banken, hvis man har problemer med kortet på en udlandsrejse.Listen her viser jo, at mange andre har de her gebyrer. Er I så blevet hængt ud som syndebuk uretfærdigt? »Det må andre afgøre. Vi mener, at vi har lavet et rigtig godt kundeprogram, som vi gerne vil fortælle mere om. Vi er i dialog med kunderne, og 600.000 kunder har tilmeldt sig programmet. Det viser jo, at det er en succes.«

En basal konto til alle

Erhvervs- og vækstminister Annette Wilhelmsen (SF) lover, at man er på sagen. Hendes opfattelse er, at alle danskere skal kunne få en basal indlånskonto; det vil sige »en konto, der kan anvendes som NemKonto, og hvor der alene kan sættes penge ind og hæves fra«.

Men bankerne er i hendes optik ikke forpligtede til at knytte kreditfaciliteter til indlånskontoen som Visa/Dankort.

»Det ligger mig meget på sinde at sikre, at almindelige mennesker kan få en basal indlånskonto på fair og rimelige vilkår,« siger ministeren.

Indtil ministeriets arbejdsgruppe med Finansrådet og Forbrugerrådet omkring bordet er færdig, har Annette Wilhelmsen bedt Finanstilsynet om generelt at skærpe sit fokus på området. Det er blandt andet sket ved, at Finanstilsynet har åbnet en særlig hotline, hvor de kunder, der måtte opleve at have problemer med at få en basal indlånskonto, kan rette henvendelse.»Jeg vil derfor opfordre alle, der måtte opleve problemer med at få oprettet en indlånskonto, til at benytte sig af denne hotline, så vi kan tage hånd om eventuelle problemer.«

I Finansrådet lover direktør Jørgen Horwitz, at man vil indrette sig efter ministerens ønsker. Forbrugerrådet ser en tendens til, at bankerne kæmper om at undgå at få »dårlige« kunder (kunder med begrænsede forretninger) ind. Er det et billede, I kan genkende?

»Det er ikke forhold, vi har konkret viden om. Men hvis det måtte forekomme, tager vi naturligvis afstand fra det. Enhver potentiel kunde har ret til en basal indlånskonto på de vilkår, som den pågældende bank tilbyder, og enhver kunde skal behandles ordentligt,« siger Jørgen Horwitz.