Bankerne indfører pengeuge for skolebørn

Alt for mange unge mangler en helt basal forståelse for privatøkonomi, advarer Finansrådet, som til foråret sætter privatøkonomi på skemaet for de danske skolelever.

Den såkaldte pengeuge arrangeres efter internationalt forbillede af Finansrådet og Forbrugerrådet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup
Til foråret bliver der for første gang afholdt en pengeuge for danske skolebørn.

De mangler nemlig den helt basale forståelse af privatøkonomi, som gør dem i stand til at skelne mellem billige og knap så billige lån, lave et budget og holde sig fri af registret af dårlige betalere.

Den såkaldte pengeuge arrangeres efter internationalt forbillede af Finansrådet og Forbrugerrådet. Det fortæller formand for Finansrådet bankdirektør Tonny Thierry Andersen, Danske Bank ved brancheorganisationens årsmøde på Statens Museum for Kunst.

»Vi brænder så meget for sagen, at det ikke er utænkeligt, at man snart vil kunne se en stribe bestyrelsesmedlemmer indtage landets skolegårde,« siger Tonny Thierry Andersen.

Han citerer en undersøgelse, der viser, at 43 procent af de 18-25-årige ikke kan identificere det billigste af tre lån.