Bankerne har mistet kontrollen: Pengene er sat fri

I 300 år har bankerne levet af, at kunderne kom ind fra gaden for at indsætte eller låne penge. Når bankerne mødes til årsmøde mandag formiddag, vil det være med bevidstheden om, at deres tidligere så enerådige status er udfordret af et væld af nye spillere, om massive digitale udviklingskrav og historisk troløse kunder.

Foto: Nationalbanken/ FRIT
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I 1990erne blev tæppet trukket væk under musikindustrien. Branchen levede af at sælge CDer og til dels minidisc og LP, men med opfindelsen af mp3-formatet kunne musik pludselig distribueres digitalt. Ganske vist ikke lovligt, men superlet via internettet.

Det var bekvemmeligt og ændrede opfattelsen af at forbruge musik. Pludselig gav det ikke længere mening at købe en CD med ti numre for at få fat i et enkelt hit. I ti år rasede stormen omkring pladeindustrien, og omsætningen faldt med to tredjedele.

Nu har stormen ramt bankerne – en sektor under massiv forandring, som mandag mødes til årsmøde på Statens Museum for Kunst i København.

Den østrigske økonom Joseph Schum­peter beskrev allerede i 1942, hvordan innovation og udviklingen af nye teknologier sker på bekostning af de eksisterende, som må iværksætte massive og altomfattende forandringer for at overleve.

Det var det, der skete for musikindustrien i 1990erne, og det er den samme trussel, som bankerne nu står over for.

Vi har hørt om det drypvis. At digitaliseringen æder sig ind på bankernes fysiske tilstedeværelse, og at indtoget af alternative betalingsløsninger tvinger bankerne til at kæmpe for kontrollen over de pengeoverførsler, der traditionelt var deres levebrød.

I USA er kaffekæden Starbucks den 20.- største bank opgjort ud fra det beløb, som kunderne har sat ind på deres loyalitetskort.

Og det er bare ét eksempel på, hvordan bankernes rolle som leverandør af betalingsinfrastruktur bliver udfordret.

»Starbucks og andre virksomheder med prepay-kort har et kæmpe beløb stående, som basalt set er et indlån. Et endnu større spørgsmål lige nu, hvor konkurencen om forretning er benhård, er imidlertid udlån fra alternative kanaler til virksomheder og private – for eksempel gennem crowdfunding. Det er noget, vi ser, men det er endnu ikke til at forudsige, hvor stort det bliver,« siger Jesper Rangvid, professor i finansiering ved CBS.

Bankerne har mistet monopol

Ifølge Søren Jensen, der er direktør for divisionen Future Business hos IT-virksomheden Atea i Ballerup, har bankerne mistet deres monopol på pengehåndtering.

»I dag har bankerne ikke længere kontrol over formatet. Konkurrencen kan komme alle steder fra – fra eBay, fra Google, fra Apple. Det er lige pludselig på forbrugernes betingelser, ikke på bankernes,« siger han og pointerer, at bankerne med salget af Nets har løsnet grebet yderligere.

»Bankerne har siddet suverænt på det at drive betalinger, fordi det har været lovbestemt, at det har været dem, der udstedte kreditkort, og de har ikke lukket andre ind i deres økosystem. Idet de vælger at sælge Nets, frigør de sig fra en forpligtelse, men det er samtidig den forpligtelse, der beskyttede dem,« siger Søren Jensen.

Ifølge Lars Krull, der er seniorrådgiver ved Aalborg Universitet, skal bankerne vænne sig til, at transaktioner ikke længere er det primære.

»De daglige forretninger har ændret sig, og transaktionerne er nu bare noget generisk, noget underliggende, der kører nedenunder. Men intet kan erstatte rådgivning, og det bliver bankernes kernekompetence. Til gengæld bliver kravene til dem stærkere. Kunderne møder kun banken i rådgivningssituationen, og det er dér, banken kan skabe loyalitet hos kunden,« siger Lars Krull.

Hop med eller bliv kørt over

Udviklingen er drevet frem af flere tendenser, som langt hen ad vejen er internt forbundne, fastslår Jesper Rangvid:

»Bankerne konkurrerer altid, men de er mere pressede i dag, end da tiderne var gode. De tænker omkostningsbevidst, hvilket genererer filiallukninger og en digitalisering, som samtidig er en forretningsmulighed og et af fremtidens konkurrenceparametre for dem,« siger han.

Den digitale udvikling giver spillere udefra adgang til den finansielle sektors hjemmebane. Samtidig er kunderne historisk troløse. De går alene efter convenience, mens det er underordnet, hvem der stiller betalingsinfrastrukturen for et givent køb til rådighed. Det skal bare virke, fastslår Laurence Leyden, der er nordisk chef for finansielle services hos SAP.

»Bankerne skal bevæge sig fra at gennemføre transaktioner, som er det, der traditionelt har skabt værdi, til at udgøre enden af kundens værdikæde. Hvis du vil købe et nyt stykke teknologi, er det vigtigt for dig. Det betyder ikke noget, hvor pengene kommer fra,« siger Laurence Leyden.Nordeas topchef, Christian Clausen, har med reference til den amerikanske forfatter Steward Brand beskrevet udviklingen som en damptromle:

»Hvis du ikke er en del af damptromlen, er du en del af vejen.«

Clausen har i fire år været formand for sammenslutningen af de europæiske banker, og han lægger ikke skjul på, at han opfatter sektorens udfordringer som altomfattende.

»Det er en den største forandring, du nogensinde har set i en branche. Det er et kæmpekrav, og det er ikke nemt,« sagde han til Berlingske Business i juni med henvisning til den samlede bølge af international regulering, digitale udfordringer og konkurrencen fra nye kanaler uden for sektoren.

Det skulle gå helt galt

For musikbranchen skulle det gå helt galt, før man indså, at der var brug for en fuldstændig forandring af forretningsmodellen. Man havde ikke længere kontrol over sin kerneforretning, musiksalget faldt, og branchen led.

Løsningen kom i form af iTunes og lignende netbaserede butikker, hvor numrene kan købes og downloades let og lovligt – et ad gangen eller samlet som på CDer i gamle dage. Kort efter kom streamingtjenesterne. De selvstændige som eksempelvis Spotify og Wimp, og dem, der er knyttet op som en ekstra service på et andet produkt, eksempelvis TDC Play, der er gratis musik­streaming for kunder med et TDC-abonnement.

CD-salget er aldrig vendt tilbage, men den nye måde at distribuere på har vendt nedturen for musikbranchen. Den ekstreme bekvemmelighed har meget langt hen ad vejen rykket forbrugerne fra de ulovlige til de lovlige tjenester.

Den finansielle sektor famler imidlertid stadig for at finde sin nye form.

»Bankerne lever ikke længere af repo-renten og af at levere finansielle ydelser. De er blevet til IT-virksomheder, som skal finde deres nye plads i det økosystem, hvor vi handler, interagerer og kommunikerer med hinanden,« siger Søren Jensen.

Den øvelse kræver massive investeringer. I forbindelse med regnskabet for tredje kvartal nedskrev Nordea mere end to en halv milliard kroner på sit IT-system. Samtidig med, at den gamle infrastruktur skrottes, investerer Nordea mellem 3,7 og 5,2 milliarder kroner i nye systemer.

Og det er bankens dybeste maskinrum, banken skal ind at pille i. Præcis hvad, de vil gøre, har offentligheden ikke fået indblik i, men der er et stort behov for, at sektoren gentænker selve strukturen for sin IT-infrastuktur, mener Laurence Leyden.

»Bankerne arbejder i en form for siloer. Der er et særskilt program for sociale medier og et program for mobil, men de kan ikke få det hele til at smelte sammen på tværs. Det er problemet, for kunderne efterspørger service, som kræver, at der arbejdes på tværs. Det er det, bankerne kæmper med,« siger han.

Udfordringen bliver kun større af, at de nye, digitale løsninger aldrig kan blive rentable, hvis de bare smækkes oven på de gamle løsninger, anfører Laurence Leyden.

»Hæveautomater, call centre, netbank og mobilbank har alle sammen tilføjet et omkostningslag. Det er basalt set den samme ydelse, den koster bare mere. Bankerne skal udvikle deres teknologi til et punkt, hvor den ikke tilføjer et ekstra omkostningslag, men faktisk sparer dem penge,« siger Laurence Leyden.

Ekstrem grad af selvbetjening

Løsningen er efter hans overbevisning en ekstrem grad af selvbetjening.

»Kunden skal kunne lave sine forretninger, uden at der overhovedet kommer medarbejdere ind over. Det vil indebære, at man ikke alene skal kunne kontrollere sine konti, men også oprette lån selv via mobilen uden på noget tidspunkt at sætte sin fod i filialen eller tale med en rådgiver. Det vil reducere omkostningerne.

På næste trin kan kunden selv konstruere sit produkt ved at ændre løbetiden, afdraget osv., og banken kan stille prisen direkte. Disse produkter kræver et funktionelt design udadtil og et back office, der kan levere de mange små bidder, som kunden selv stykker sammen. Det kan ingen banker i verden tilbyde i dag,« siger Laurence Leyden« men understreger, at det er et spørgsmål om tid.

Og det er et kapløb, som bankerne er nødt til at vinde.

Pladeindustrien skulle stort set tabe kampen, før den indså, at forretningsmodellen måtte forandres fuldstændig. I den finansielle sektor er det nu, der skal sættes ind, mener han.

»70 procent af bankers ressourcer bruges traditionelt på at drive banken. Kun 30 procent bruges på innovation. Det er man nødt til at ændre, ellers er der andre udbydere, der når det før dem, og så slutter kunderne sig til andre portaler og skubber bankerne ned ad værdikæden,« siger han.