Banker tjener styrtende på stigende realkreditbidrag

Realkreditinstitutterne hæver bidragssatserne på danskernes boliglån for at leve op til politiske krav, men halvdelen af prisstigningerne går lige i lommen på bankerne, der tjener milliarder på den konto.

Hver gang, realkreditinstitutterne hæver deres bidragssatser for at blive økonomisk bedre polstrede, bliver halvdelen af det forhøjede bidrag betalt som provision til den bank, der har formidlet lånet. Derfor tjener bankerne stort på Folketingets krav til realkreditinstitutterne. Foto: Bax Lindhardt Fold sammen
Læs mere

Bankerne klapper i hænderne hver gang, realkreditinstitutterne hæver priserne på danskernes boliglån.

For omkring halvdelen af de bidragssatser, som realkreditverdenens største aktør Nykredit via datterselskabet Totalkredit har hævet flere gange i løbet af de senere år, går nemlig direkte til bankerne. Det drejer sig om milliarder.

I Totalkredits regnskab for første halvår 2014 kan man se, at realkreditinstituttet har haft bidragsindtægter på godt to milliarder kroner i de første seks måneder af året.

Det svarer til, at Totalkredit har opkrævet omkring det dobbelte hos kunderne, for knap halvdelen af det opkrævede går til den række af pengeinstitutter, som Totalkredit samarbejder med. Det gælder alle banker ud over Danske Bank, Nordea og Jyske Bank. Samarbejdsbankerne har altså ligeledes fået en indtægt på knap to milliarder kroner i samme periode.

Og det går støt opad med bidragsindtægterne i bankerne. Totalkredit hævede priserne pr. 1. oktober 2013, hvilket har medført, at bidragsindtægterne er steget med 534 millioner kroner i forhold til de første seks måneder af 2013. Totalkredit har ligeledes varslet nye prisstigninger pr. 1. januar 2015, hvilket peger på yderligere gevinst til bankerne.

»Bidragssatserne er et vigtigt område, som bankerne har fokus på. Dette gælder både for bankerne, som samarbejder med Totalkredit, og de banker, som har samarbejdsaftaler med andre institutter som eksempelvis også BRFkredit,« siger bankekspert Nicholas Rohde fra bankanalysefirmaet Niro Invest, som mener, at bidragspengene i bankerne falder på et tørt sted, fordi den øvrige indtjening er faldende.

Realkredittens begrundelse for prisstigningerne har ellers været, at institutterne efter lovkrav skal være stærkere økonomisk polstret. Samme melding lød fra erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) på årsmødet i realkreditsektoren.

»De stigende bidragssatser har bragt sindene i kog hos mange boligejere. Her er det dog værd at huske på, at regeringen og et bredt flertal i Folketinget bevidst har stillet jer (realkreditinstitutterne, red.) over for en udfordring med at blive bedre polstret. I den forbindelse er højere bidragssatser svære at undgå,« sagde Henrik Sass Larsen i en tale på mødet.

Men det er væsentligt at huske på, at halvdelen af pengene går til bankerne, siger bankekspert Lars Krull, seniorforsker ved Aalborg Universitet.

»Hvis realkreditinstitutterne bliver pålagt at blive federe, har de kun én mulighed, og det er at tjene flere penge. Vi skal bare huske, at hver gang, de sætter bidraget op, sætter de også provisionen op til de banker, der har solgt det. Bidragsstigningerne går altså ikke udelukkende til det, som Henrik Sass Larsen tror, at de går til,« siger Lars Krull.

Henrik Sass Larsen har ikke ønsket at kommentere sagen, da han er på efterårs-ferie.

Problemstillingen er mest udtalt i Nykredit, som via Totalkredit-netværket sender pengene videre til andre banker, der ligger uden for egen koncern.

»I Danske Bank går hele bidraget til koncernen i sidste ende, men så går pengene da i det mindste til den organisation, der samlet set skal leve op til kapitalkravene. Og sådan er det også i Nordea. Men når Totalkredit skruer op for bidragene, giver det flere penge i kassen i eksempelvis Sydbank allerede kvartalet efter. Det er ikke logisk,« siger Lars Krull.

Sydbank oplyser til Berlingske Business, at deres samlede gebyrer og provisionsindtægter er steget med 171 millioner kroner i perioden fra halvåret 2011 til halvåret 2014. Heraf er de 60 millioner kroner kommet som en stigning i provisionen fra Totalkredit – dels på grund af et øget antal engagementer, dels på grund af de stigende bidragssatser hos Totalkredit.

Totalkredit bekræfter, at pengeinstitutterne får del i bidragsindtægterne, men vil ikke oplyse hvor meget. Samtidig hæfter Totalkredit sig ved, at prisstigningerne ikke handler om at øge indtægterne hos bankerne.

»Det er rigtigt, at vores partnere får en andel af stigningerne – men det er helt afgørende for mig at understrege, at vores nye bidragssatser handler om at motivere kunderne til adfærdsændringer. Det er helt i tråd med, hvad myndigheder, rating-bureauer og Nationalbanken tilskynder til,« siger Troels Bülow Olsen, direktør i Totalkredit.