Banker: Pakken virker

Den nye bankpakke får effekt fra dag ét, vurderer bankerne, men kritikerne tvivler. Uanset effekten vil den ifølge Finanstilsynet redde liv, og de enkelte banker tager imod den med kyshånd.

Læs mere
Fold sammen
Virksomhederne møder allerede meget mere velvillige banker. Alene løftet om, at der er statspenge på vej, rækker til, at kassen med penge til udlån atter er låst op. Det konstaterer bankernes brancheorganisationer, Finansrådet og Lokale Pengeinstitutter. De har dog begge en klar interesse i at sende et signal om, at bankerne ikke får pengene forgæves, og at pakken virker efter hensigten.

Samtidig oplyser en række af landets største banker, at de seriøst overvejer at benytte sig af mulighederne i den nye bankpakke, og Finanstilsynet fortæller, at den kommer til at redde bankliv.

»Pakken virker fra 19. januar. Nu ved vi, at der er et politisk forlig, så den finansielle sektor kan få den kapital, den skal bruge. Uvisheden er væk, og vi er ikke mere nødt til at slå bremserne i,« siger direktør i Finansrådet, Jørgen Horwitz.

Sikkerhed
Samme melding kommer fra de små bankers brancheorganisation, Lokale Pengeinstitutter.

»Institutterne behøver ikke at vente med at låne ud, til de har fået pengene. De kender deres økonomiske situation og kan med stor sikkerhed beregne, hvad de kan få, så de kan allerede nu tage højde for deres fremtidige kapitalforhold,« siger direktør i Lokale Pengeinstitutter, Jan Kondrup.

Det er dog ikke alle, som er lige overbeviste om, at pakken kommer til at virke efter hensigten:

»Pakken er et godt signal at sende i en tid, hvor vi er på vej mod recession, men der er intet i den, som indikerer, at de mange penge kommer videre ud i samfundet. Jeg tvivler faktisk på det, for fornuftige bankdirektører vil fortsætte med at nedbringe risikoen frem for at låne penge ud med risiko for tab,« siger Henrik Axelsen, der er partner hos revisionsfirmaet PricewaterhouseCoopers.

Berlingske Business har spurgt nogle af landets største banker, om de vil benytte sig af pakken, og næsten alle hælder til et ja, men har endnu ikke bestemt sig endeligt.

Selv om bankerne hele tiden har holdt fast i, at den nye pakke ikke skal redde deres liv, så er der ingen tvivl om, at det kommer den til i nogle tilfælde. Et krav for at få adgang til statsmidlerne er, at banken straks bruger nogle af dem til at fylde sin kernekapital op til mindst 12 pct. og blive meget solid.

»Det er klart, at med en sådan polstring må vi vurdere, at risikoen for, at et institut kommer i problemer, er mindsket en del,« siger Ulrik Nødgaard, øverste chef i Finanstilsynet.

Ellers tak
Blandt de banker, som Berlingske Business har spurgt, er der kun en enkelt, Arbejdernes Landsbank, der afviser at tage mod statslånet. Alle andre oplyser, at det kan blive aktuelt.

»Vi kan kun sige, at vi er positive over for pakken, der er et godt stykke politisk håndværk – om end det er lidt dyrt,« siger pressechef i Danske Bank, Jonas Torp, og tilføjer, at det vil fremgå af årsregnskabet 5. februar, om bestyrelsen har besluttet at deltage i den eller ej.

Nordea gav allerede søndag udtryk for, at de overvejer at benytte sig af pakken, men at det også vil afhænge af indholdet af pakkerne i de øvrige nordiske lande. Hos Jyske Bank siger administrerende direktør, Anders Dam:

»Det ved vi ikke endnu. Vi nærlæser den, men vi synes, det er godt oplæg.«

Alm. Brand Bank, der har været nævnt blandt de problemfyldte banker, stiller »sig positivt over for muligheden«, mens Nykredit og Spar Nord Bank er gået i tænkeboks.