Banker påstår, at sager om swap-aftaler er forældet

De ejendomsbesiddere, der har tabt penge på swap-aftaler op til finanskrisen, skal snart melde sig på banen, hvis de vil have kompensation. Bankerne mener nemlig allerede nu, at sagerne er forældede. En advokat vurderer, at Højesteret kommer til at afgøre spørgsmålet.

Foto: Kasper Palsnov. Hvis man som låntager får overbevist domstolen om, at kravet ikke er forældet, er udsigterne til at få en kompensation bedre, end de har været. Arkivfoto: Kasper Palsnov
Læs mere
Fold sammen

Oprydningen efter finanskrisen er kompliceret – også når det gælder tvister om de såkaldte swap-aftaler. Mange ejendomsbesiddere har en pæn chance for at få penge retur fra de banker, de har indgået aftalerne med.

Men bankerne giver sig ikke uden kamp, og de advokater, der fører sagerne, oplyser, at bankerne ikke blot bestrider, at de har handlet på en ansvarspådragende måde. Bankerne mener over en bred kam også, at det på nuværende tidspunkt slet ikke er afgørende, om de har eller ikke har givet kunderne tilstrækkelige oplysninger om risikoen ved at indgå i swap-aftaler.

»Der er jo efterhånden gået et stykke tid, og bankerne gør i stadig højere grad gældende, at kravene mod dem er forældede. Så de mennesker, der har den slags krav, bør se at komme ud af røret. Kendetegnende i disse sager er jo, at man kan bruge rigtigt lang tid til at gå rundt om sig selv for at overveje, om man skal gøre noget, og i givet fald hvad,« siger advokat Dan Terkildsen fra Danders & More, der selv sidder med et par håndfulde sager, som enten er indbragt til domstolene, eller som kan gå den vej.

Også Susanne Bech Nielsen, der fra advokatfirmaet Beck Rechtsanwälte i Hamborg bl.a. hjælper danske ejendomsbesiddere, har gjort den erfaring, at samtlige banker argumenterer med forældelse.

»Det bliver i sidste ende nok Højesteret, der kommer til afgøre spørgsmålet, fordi sagerne har et så vigtigt indhold,« siger Susanne Bech Nielsen.

Hun vil over for domstolene argumentere for, at bankerne har handlet med forsæt; det vil sige, at der ikke blot er tale om uagtsomme handlinger. Hvis domstolene anerkender dette argument, vil det med ét slag udvide forældelsesfristen fra tre til ti år, og så er der for så vidt god tid. Det er, hvis domstolene ikke mener, at bankerne har handlet med forsæt, at der et hastværk. Dan Terkildsen fremhæver, at det i denne situation vil blive et stridspunkt, hvornår man skal regne forældelsen fra – om det er fra det tidspunkt, hvor aftalen er indgået, eller om det er fra det tidspunkt, hvor skaden konkret er indtruffet.

»Under alle omstændigheder: Jo længere tid, der går, jo bedre kort får bankerne på hånden. Der er ingen tvivl om, at bankerne slipper for nogle krav, simpelthen fordi folk ikke gør noget ved det. Og de skal ikke regne med, at bankerne minder dem om det,« siger Dan Terkildsen.

Tysk dom kan få afgørende betydning

Hvis man som låntager får overbevist domstolen om, at kravet ikke er forældet, er udsigterne til at få en kompensation bedre, end de har været. Sidste efterår nåede den tyske højesteret frem til, at erhvervskunder kunne forvente lige så gode informationer om swaps som almindelige private borgere. Bankerne kunne altså ikke henvise til, at de handlede med professionelle, som selv burde gennemskue swap-produkterne.

Den tyske afgørelse var truffet på baggrund af et EU-direktiv, og derfor håbede låntagernes advokater, at også domstole i andre EU-lande ville skele til den. Det har vist sig at være tilfældet, idet foreløbigt en østrigsk domstol har henvist til den tyske dom.

»Derfor tror jeg, at de grænseoverskridende domme også har en betydning for den danske højesteret. Jeg kan også se, at mange af mine kolleger i Danmark har fået oversat den tyske dom, for at fremlægge den for retten,« siger Susanne Beck Nielsen.