Banker: Man kan ikke købe en forsker for 3.000 kr.

Lokale Pengeinstitutter afviser at have købt og betalt professor Caspar Rose. Der var slet ingen penge mellem Rose og foreningen, da professoren skrev et omdiskuteret blogindlæg, som understøttede bankernes holdning.

To af professor Caspar Roses kolleger har angrebet ham for at være betalt for at skifte mening. Nu kommer Lokale Pengeinstitutter ham imidlertid til undsætning og siger, at påstanden intet har på sig. Fold sammen
Læs mere
Foto: MORTEN JUHL
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Professor på Copenhagen Business School Caspar Rose er ikke blevet købt og betalt af Lokale Pengeinstitutter for at ændre mening i spørgsmålet om, hvorvidt ejer- og stemmebegrænsninger påvirker bankers performance. Det insinuerede to af hans kolleger ellers i en artikel i Finans/Invest i fredags. Det var også meldingen, at Caspar Rose havde misforstået dele af en stor EU-rapport om netop emnet. Professoren afviste beskyldningerne, og nu kommer Lokale Pengeinstitutter ham til undsætning: »Det er virkelig langt ude. Vi har betalt Caspar Rose for et stykke arbejde for nylig, som intet har at gøre med hans udmeldinger sidste vinter om ejer- og stemmebegrænsninger. At kæde de to ting sammen er ganske enkelt ikke i overensstemmelse med, hvad der skete i virkeligheden,« siger direktør i Lokale Pengeinstitutter, Jan Kondrup. Caspar Rose skrev i februar et blogindlæg på borsen.dk, hvor hovedkonklusionen var, at der ikke er belæg for at kæde ejer- og stemmebegrænsninger i danske banker sammen med dårlig performance.

Realitetssansen

Det er selvsagt guf for Lokale Pengeinstitutter, som har mange medlemmer med ejer- og stemmebegrænsninger. Men Caspar Rose talte slet ikke med Lokale Pengeinstitutter om dette indlæg: »Overhovedet ikke. Vi var først i kontakt med Caspar Rose i november samme år, hvor vi og Regionale Bankers Forening gav ham 3.000 kroner hver for det arbejde, han udførte for os. Men hvis man tror, at man kan købe en forsker for 3.000 kroner, har man mistet realitetssansen,« siger Jan Kondrup. Caspar Rose understreger, at han hverken er for eller imod ejer- og stemmebegrænsninger i danske banker. Han mener bare ikke, der er belæg for at sætte lighedstegn mellem bankers dårlige performance og disse begrænsninger, sådan som de to kolleger, der angriber ham, gør. Rose er i øjeblikket selv i gang med at undersøge effekten af ejer- og stemmebegrænsninger og regner med at offentliggøre resultaterne inden for få måneder.