Banker kritiseres for dobbeltrolle ved privates handel med aktier

I kølvandet på bagmandspolitiets jagt på private småinvestorer for børsfusk får bankernes strakshandelssystemer skarp kritik. Det er ikke kunderne, der snyder bankerne – det er bankerne, der snyder kunderne, lyder kritikken.

»Det svarer til, at ejendomsmægleren først vurderer dit hus og derefter siger, at han gerne vil købe det,« mener direktør i Dansk Aktionærforening, Claus Silfverberg, om den måde, som bankerne håndterer private investorers strakshandler på. Arkivfoto: Jens Nørgaard Larsen Fold sammen
Læs mere
I dag falder der dom i den første af ni sager, hvor en række private investorer er tiltalt for at have fusket med børskurserne, så de har snydt bankerne for mellem 47 og 810 kr. Snyderiet skulle være foregået ved, at investorerne har stillet både købs- og salgskurser i den samme aktie.

Imidlertid er det ikke kunderne, der snyder bankerne, men bankerne, der snyder kunderne, mener både Dansk Aktionærforening og bankekspert Jørn Astrup Hansen. Problemet ligger i bankernes såkaldte strakshandler, som er den mest benyttede ordretype, private danskere handler aktier igennem. Bankerne er uenige i kritikken og holder fast i strakshandlerne.

Bankerne har med strakshandlerne bragt sig selv i en umulig situation – de skal på samme tid repræsentere kundens og egne modsatrettede interesser, mener direktør i Dansk Aktionærforening, Claus Silfverberg.

»Det svarer til, at ejendomsmægleren først vurderer dit hus og derefter siger, at han gerne vil købe det,« siger Claus Silfverberg.

Bagmandspolitiet har valgt at slå hårdt ned på de private investorers børsfusk. I den første sag, der gælder 810 kr., forlanger anklagemyndigheden en ubetinget fængselsstraf på "ikke under 60 dage". Begrundelsen er, at kursmanipulation svækker tilliden til hele aktiemarkedet. Bankekspert Jørn Astrup Hansen siger, at man hellere skulle sætte strakshandelssystemerne på anklagebænken.

Den svage part
»Vist er der grund til at beskytte tilliden til markedet. Men pengeinstitutterne har vel ikke noget særligt behov for beskyttelse. Med et handelssystem, der giver pengeinstitutterne en udstrakt adgang til at udføre fondsordrer ved at indtræde som køber eller sælger for egen regning, er det kunden, der er den svage part,« skrev Jørn Astrup Hansen for nylig i et indlæg Berlingske Business.

Private efterligner professionelle

Sagerne om de private investorers kursmanipulation er helt ude af proportioner set i forhold til, hvordan den danske børshandel generelt set foregår, mener både Jørn Astrup Hansen og Claus Silfverberg.

»Når bankerne stiller et system for strakshandel til rådighed for småinvestorerne, så bør det vel ikke undre, at der kan være svage sjæle iblandt, som stiller tovejskurser for at sætte lidt gang i markedet. Det er jo den adfærd, de kan iagttage hos de professionelle aktører – heriblandt de såkaldte marketmakers,« mener Jørns Astrup Hansen.

Claus Silfverberg kritiserer bl.a., at de kurser eller priser, som findes på fondsbørsen, er dyre »detailhandelspriser«. Bankerne kan afvikle sine kunders ordre ved selv at lægge en identisk modsat gående ordre ind. Til sammenligning må bankerne i Sverige kun handle den ene kundes ordre mod den anden kundes ordre, ifølge Silfverberg.

Han mener, at al privat børshandel bør foregå direkte over fondsbørsen, og at strakshandlerne dermed skal afskaffes. Det vil give investorerne bedre priser, vurderer han.

»At bankerne følger fondsbørsens priser betyder ikke, at hr. og fru Danmark får de bedste priser. Det er helt almindeligt med et kursspænd på to procent, og det kan man jo godt byde ind i,« siger Claus Silfverberg, der understreger, at Dansk Aktionærforening er stærk modstander af enhver form for kursmanipulation.

Bankerne holder fast
Danske Bank har ikke i sinde at droppe sine strakshandler og mener, at kritikken af bankernes dobbeltrolle er uberettiget.

»Det er ikke fair at sige, at vi har en dobbeltrolle. Man kan have lidt ret i, at vi er med til at stille prisen på markedet, men vores strakshandelspris følger børsmarkedet, og der er mange andre aktører end os,« siger afdelingsdirektør i Danske Capital, Michael Hald og fortsætter:

»Flertallet af vores kunder ønsker strakshandler som ordretype. Så er de sikre på, at det beløb, de ser på skærmen, er det de handler til her og nu, og vores oplevelse er, at hovedparten af vores kunder er tilfredse,« siger Michael Hald.

Han afviser dog ikke, at kunderne kan få bedre priser, hvis de selv handler direkte på børsen.

»Men så skal kunden være villig til at tage risikoen ved ikke at blive afregnet straks, eller måske kun blive delvis afregnet. Herefter kan kunden så blive nødt til at handle hele eller dele af beløbet til en dårligere pris, hvis kursen har ændret sig. Spørgsmålet er, hvor mange af vores private kunder, der er interesserede i at jagte prisen for at gøre den en lille smule skarpere. Vores opfattelse er, at kunderne ikke vil have besværet,« siger Michael Hald.

Jyske Bank har heller ikke intentioner om at droppe strakshandlerne.

»Det er i høj grad i bankernes strakshandelssystemer, at omsætningen fra de private kunder ligger. Det ville være synd og skam set fra kundernes side, hvis vi afskaffede systemet, bare fordi nogle få snyder. Hvis kunderne selv går på børsen, risikerer de jo, at der går lang tid, inden kunden får afregnet. Via strakshandlerne sørger vi for, at kunderne får de aktier, de gerne vil have, og vi tager risikoen,« siger områdedirektør i Jyske Markets, Peter Andersen.

Han afviser heller ikke, at kunderne kan få en bedre pris ved selv at handle direkte på fondsbørsen.

»Kunderne får stillet en pris til rådighed, og de er jo ikke tvunget til at handle på den. De er i deres gode ret til at sige nej – jeg vil selv give et bud på børsen,« siger Peter Andersen.

Nordens største bank, Nordea, henviser til Finansrådet for en kommentar.

Finansrådet: Urimeligt
Finansrådet mener, det er urimeligt at stille krav til bankerne om at droppe strakshandlerne. I modsætning til Københavns Fondsbørs’ administrerende direktør, Jan Ovesen, forventer Finansrådets underdirektør Søren Gade, at de nye børsregler fra EU, der træder i kraft den 1. november, vil gøre problemet med kursmanipulation mindre. Han synes derfor, diskussionen er lettere overflødig.

Reglerne betyder, at bankerne ikke længere vil være bundet til at give den pris, der er på det bedste bud /udbud i fondsbørsens system, som kan bero på meget få aktier. I stedet for kan bankerne sælge eller købe et antal aktier til den pris, som en tilsvarende mængde koster i børsens handelssystem.

»Banken kan således tage en gennemsnitspris af alle de bud, der ligger på den mængde aktier, der skal handles. Derved undgår banken at komme i klemme, hvis der er en person, der lægger et kunstigt højt bud ud på en aktie,« siger Søren Gade.

Hvis banken ikke længere er forpligtet til at sælge eller købe til den højeste pris på fondsbørsen i strakshandler, kunne man imidlertid tro, at kunderne risikerer at blive snydt for at få den bedste pris. Men det mener Søren Gade ikke.

»Banken har en væsentlig forpligtigelse til at sikre dig de bedste vilkår som kunde. Banken kan jo ikke bare sætte en vilkårlig pris – de skal stadig følge prisniveauet i markedet, men de er ikke længere så bundet af prisen på et bestemt sted som nu,« siger Søren Gade.