Banker kompenserer rentetab med større gebyrgevinster

Indtægterne for provision og gebyrer er vokset markant siden 2011. Dele af stigningen i bankernes gebyrindtjening er gode tegn for samfundsøkonomien, påpeger analytiker.

Selv om Jyske Bank blandt andet har pålagt de helt basale Nemkonti gebyrer, giver Anders Dam kundetilvæksten æren for, at gebyr- og provisionsindtægterne er steget voldsomt hos Jyske Bank. Fold sammen
Læs mere
Foto: David Leth Williams
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mens danskere i de seneste år har måttet betale for bankernes rentestigninger, er det nu i stedet blevet gebyrerne, som bankerne scorer større milliardindtægter på.

Alene fra 2011 til 2013 har bankerne kunnet lægge ekstra fire mia. kroner til side på gebyrkontoen, hvilket svarer til en samlet stigning på 16 procent. Det viser Berlingskes gennemgang af landets største og mellemstørste bankers årsregnskaber.

De øgede gebyr- og provisionsindtægter skyldes blandt andet, at bankerne i den nuværende lavrentesituation er stærkt pressede på traditionelle indtjeningsområder, forklarer Nordeas aktieanalytiker på bank- og forsikringsområdet, Christian Hede.

»Det er både af lyst og nød, at gebyrindtægterne er steget. Hvis renten steg kraftigt, var der ikke samme behov for at skrue gebyrerne op. For at holde indtjeningen oppe, har bankerne måttet kaste deres kærlighed på andre områder, og der har man så kastet sig over gebyrerne,« siger Christian Hede og vurderer, at gebyrerne vil fortsætte med at stige over de kommende år.

Udviklingen vækker bekymring hos Forbrugerrådet Tænk, der mener, at bankmarkedet er blevet mere uoverskueligt for bankkunderne.

»Gebyrer er noget, man betaler for en ydelse, men det er svært for forbrugeren at gennemskue, om man betaler mere for ydelsen, end ydelsen egentlig har kostet banken,« siger Forbrugerrådets seniorøkonom Morten Bruun Pedersen og fortsætter:

»Vi ser gerne, at man stiller gebyrerne op, så de kommer frem i lyset. Det vil også være en fordel, hvis de sættes ensartet op, så man kan se, hvad gebyrerne i én bank er sammenlignet med et tilsvarende gebyr i en anden bank. Det er ikke altid tilfældet i dag.«

Gebyrloft på 180 kr.

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) meddelte i oktober, at der fremover ville blive indført et årligt gebyrloft på 180 kroner for at have en basal bankkonto, da man frygtede, at de høje gebyrer ville ramme de svageste kunder hårdest. Det er nemlig dem, der som regel står nede i bankfilialen den første i hver måned for at hæve deres kontanthjælp, som de skal overleve på.

»Jeg synes, at arbejdsgruppen har fundet frem til en god model, som slår fast, at bankerne har et socialt ansvar over for samfundsgrupper med en lav indkomst,« sagde erhvervs- og vækstministeren.

Den nye guldkalv for bankerne er især blevet gebyrposterne »Øvrige gebyrer og provisioner« samt »Værdipapirhandel og depoter«. De er steget med henholdsvis 9,8 og 14,8 procent mellem 2011 og 2013, mens bankernes renteindtægter omvendt er raslet ned med 11,1 procent.

Det er dog ikke udelukkende skidt for de danske bankkunder, at gebyrerne stiger. De øgede indtægter på værdipapirhandel og depoter indikerer, at der er kommet større aktivitet på eksempelvis aktiemarkedet.

»Stigningen i aktivitetsbaserede gebyrindtægter er blandt andet et resultat af en positiv udvikling på boligmarkedet med deraf følgende låneoptag. Ligesom realkreditlånskonverteringsbølger som følge af det faldende renteniveau giver anledning til mere aktivitet og dermed højere gebyrindtjening. Altså kan dele af stigningen i bankernes gebyrindtjening ses som et godt tegn for samfundsøkonomien,« siger Christian Hede.

Samme udvikling genkender Peter Lybecker, adm. direktør for Nordea Bank Danmark, der mener, at den markante stigning i bankens gebyr- og provisionsindtægter også skyldes øget aktivitet.

»Det er først og fremmest, fordi Nordeas markedsandel inden for kapitalforvaltning er steget de senere år, og flere danskere lader os passe på deres opsparing og investeringer, at gebyr- og provisionsindtægterne er steget. Samtidig oplever vi større aktivitet hos vores største erhvervskunder, der gør øget brug af kapitalmarkederne,« siger han.

I Jyske Bank forklarer adm. direktør Anders Dam, at banken ikke er førende i markedet og derfor blot følger markedsprisen. Selv om banken blandt andet har pålagt de helt basale Nemkonti gebyrer, giver Anders Dam kundetilvæksten æren for, at gebyr- og provisionsindtægterne er steget voldsomt hos Jyske Bank.

»Vi er en af de banker, der er vokset allermest, og det, tror jeg, er hovedforklaringen. Jeg mener ikke, at gebyrstigningerne er særlig henførbart til ændrede priser men til ændret aktivitetsniveau,« siger han.

En anden bankdirektør, der har oplevet stor kundetilvækst, er Gert R. Jonassen fra Arbejdernes Landsbank. Han kalder det for »småting«, hvad man hidtil har set af reguleringer på gebyrsiden, men Gert R. Jonassen er dog ikke afvisende over for flere stigninger i de kommende år.

»Det er klart, at der kan selvfølgelig komme yderligere gebyrstigninger, men jeg tror, at det bliver svært. Den omkostningsdækning må bankerne tage på indersiden, hvor man giver en lavere forrentning på sin kapital, og det hænger sammen med, at ellers konkurrerer bankerne sig selv ud af markedet. Den nye trend bliver, at man faktisk bliver nødt til at leve og acceptere et lavere afkast på sin investerede kapital i renter.«