Banker kan tjene milliarder på at droppe Dankortet

Detailhandlen har netop holdt møde for bl.a. at diskutere Dankortets fremtid efter et salg af Nets. Bankerne kan nemlig tjene milliarder på at udstede egne kort eller f.eks. Mastercard. Men detailhandlen og forbrugerne får regningen.

Det kan blive dyrt for forbrugerne, hvis bankerne vælger at fjerne deres opbakning til Dankortet og i stedet satse på egne betalingskort som eksempelvis Mastercard Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>At vende ryggen til Dankortet kan blive en gylden forretning for landets banker. For de kan tjene langt mere på at udbyde alternative egne kort som Mastercard og Mastercard Debet. Det skyldes, at de så typisk via en franchise-aftale med Mastercard deler det gebyr, der opkræves, når danskerne køber ind.

Når Dankort-udbyderen Nets formentlig i de kommende måneder bliver solgt til en udenlandsk aktør, vil bankerne således ikke længere have samme interesse i at bakke Dankortet op i fremtiden, advarer detailhandlen og konsulentfirmaet PlusCON.

Hos De Samvirkende Købmænd frygter direktør John Wagner en milliardregning, der i sidste ende vil ende hos forbrugerne.

»Detailhandlen kan ikke hente pengene ud af den blå luft, men kun hos kunderne. Det er klart, at det for bankerne er rart at få pengene ved at sælge Nets, men de vil også meget hellere have deres egne kort istedet for Dankortet. For det kan de tjene meget mere på end salget af Nets,« siger John Wagner.

Det er kun et år siden, at bankerne sidst sloges med detailhandlen for at få en aftale på plads. Ifølge Berlingske Business’ oplysninger gik bølgerne i forhandlingerne dengang så højt, at både Danske Bank og Arbejdernes Landsbank truede med at forlade Dankort-samarbejdet for at vælge andre løsninger til at udbyde kort, da Dansk Erhverv og Nets forsøgte at få en aftale på plads.

Dankort-aftalen løber p.t. til 2020, og bankerne har forpligtet sig til at bakke aftalen op. Også efter et salg af Dankort-udbyderen Nets. Alligevel er detailhandlen så bekymret for situationen efter et muligt salg, at man onsdag holdt møde internt mellem brancheorganisationerne. Der blev fra baglandet presset på for, at Dansk Erhverv som fælles talerør for hele detailhandlen skulle stramme linjen.

Nordea markedsfører Mastercard

For bankerne har – også nu – mulighed for at udstede egne kreditkort uden om Dankortet, og det gør man også, forklarer Anders Jensen, Nordea-direktør, der indtil i dag har været tøvende med sin opbakning til Nets efter et salg.

Så� der er ikke tvivl om, at Nordea også i 2020 vil være en del af Dankortet, og at man ikke vil lave egne kort ved siden af?

»Nej, der er ikke nogen tvivl om, at vi er en del af den aftale, der er om Dankortet og en del af det samarbejde, der er.« Men vil I lave jeres egne kort ved siden af?�

»Det gør vi allerede i dag, men vi står fuldt og helt bag den nuværende aftale om Dankortet. Den sikrer, at der er et Dankort, der er rustet til fremtiden,« lyder det fra Anders Jensen, som allerede nu markedsfører Mastercard som konkurrent til Dankortet i Norden.

P.t. er de andre kort dog kun mindre spillere i forhold til Dankortet, som der er 4,5 millioner af i Danmark. I 2010 foretog hver dansker i gennemsnit 167 Dankort-transaktioner mod 30 med betalingskort.

Ingen sikkerhed for aftale

Men selv om bankerne op til salget af Nets udtrykker deres opbakning til Dankortet, vurderer John Wagner, at bankerne vil udbrede egne betalingskort og kreditkort, og det er ikke sikkert, at Dankortet som den meget billige betalingsløsning overlever efter den nuværende aftale udløber:

»Det bliver helt og aldeles afgørende for Dankortets fremtid, hvordan forhandlingsituationen bliver, når aftalen mellem detailhandlen og Nets udløber. Det kan blive så dyrt for detailhandlen, at det bryder sammen. Vi har ingen sikkerhed for, at der rundt om bordet er fælles interesse i at fastholde et betalingsmiddel, der er billigt for detailhandlen og for forbrugerne. Der er altså ingen garanti for Dankortets overlevelse på fem-ti års sigt,« siger John Wagner.

Bekymringen på den lange bane deles af Jens Birkeholm fra Dansk Detail.

Minister: Dankortet vil bestå

Men bankerne har forskellige interesser, idet de mindre banker alt andet lige bakker Dankortet mere op, mens de større banker vil have friere hænder. Hos Dansk Erhverv sætter markedsdirektør Henrik Hyltoft sin lid til, at andre betalingsløsninger vil konkurrere prisen ned.

»Det er rigtigt, at der venter en regning i milliardstørrelsen, hvis skiftet bliver til internationale betalingskort. Vi presser på for tredjeparts adgang til konti til at øge konkurrencen, så f.eks. Google kan få adgang til vores konti. Vi håber, at der sker noget på den innovative side. For i sidste ende er der kun kunderne til at betale enten direkte eller væltet over på varepriserne.«

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen sætter dog fortsat sin lid til, at Dankortet vil bestå på grund af den indgåede aftale, der løber til 2020.

»Sidste år lavede Dansk Erhverv og Nets en aftale, hvor de blev enige om de fremtidige rammer for Dankortets omkostningsstruktur, videreudvikling og modernisering. Jeg kan ikke at se, hvorfor Dankortet ikke længere skulle tilbydes danskerne, så længe forbrugerne ønsker Dankortet, og forretningerne er villige til at betale gebyret.«