Banker indfører etisk kodeks

Som en konsekvens af en række sager om dårlig ledelse, der har ført til bankkrak, indfører bankerne nu et fælles ledelseskodeks. Bankekspert kalder det en placering af ansvar.

Foto: Bax Lindhardt

Det længe ventede kodeks, der skal sikre bedre ledelse i bankerne, er nu på plads. Efter en stribe af sager under krisen, hvor dårlig bankledelse har ført til bankkrak og en øget mistillid til banksektoren som helhed, har sektoren selv i form af brancheorganisationen Finansrådet annonceret et sæt etiske regler, og det har nu mundet ud i 12 anbefalinger til landets banker.

»Det er en direkte reaktion på krisens enkeltsager om dårlig ledelse, ledelsessvigt og uhensigtsmæssige ledelsesstrukturer,« skriver Finansrådet om kodekset.

Udover en anbefaling om at forholde sig til samtlige anbefalinger fra Komitéen for god Selskabsledelse er Finansrådets anbefalinger mest rettet mod bankernes bestyrelser.

Bestyrelserne i de krakkede banker har været kritiseret for, at de ikke havde tilstrækkelig kompetence og viden om bankdrift til at udfordre deres bankdirektører. Sidste år var samtlige bestyrelsesmedlemmer i pengeinstutter igennem en såkaldt selvevalueringsproces, som udmøntede sig i, at der skete udskiftning i en lang række bestyrelser, især i de mindre pengeinstitutter, og hvor der i stedet blev tilført større kompetencer.

Foreningen for de mindre pengeinstitutter, Lokale Pengeinstitutter, erklærer sig enig i Finansrådets anbefalinger:

»Det er et kodeks, som der er enighed om i Finansrådets bestyrelse, og der har vi også repræsentanter siddende. Vi har alle været inde over det, og der er fuld enighed i sektoren om det, der er meldt ud,« siger adm. direktør Jan Kondrup.

En god forklaring

Bankerne skal forholde sig til anbefalingerne i det nye ledelseskodeks efter »følg eller forklar«-princippet. Det betyder, at hvis en bank vælger ikke at følge en anbefaling, er det ikke et regelbrud, men banken skal forklare hvorfor og fortælle, hvordan den i stedet har valgt at indrette sig.

»Ideen er jo ikke, at man gør sig til dommer for, at det nødvendigvis er bedre at følge noget end ikke at følge noget. Der ligger det i det, at hvis man ikke følger en anbefaling, så kommer man med en grundig forklaring på, hvorfor man ikke følger det. Og så må ens aktionærer, garanter eller hvem det kan være jo så tage stilling til, om man synes, at det er en god forklaring,« siger Jan Kondrup.

Slut med at dække over hinanden

Bankekspert Lars Krull bakker op om anbefalingerne. Han mener, at branchen trænger til, at det bliver nemmere at stille sig som modstander over for hinandens fejltagelser i stedet for at sektoren dækker over hinanden.

»Der er heldigvis langt flest af de virksomheder, der gør, som de skal, og de har da nok sommetider syntes, at det var lidt mærkeligt, at man udadtil bakkede dem, som lavede skæverter, op. Sådan et kodeks tjener jo det formål, at nu bliver det klart for enhver, hvem der indordner sig, og hvem der ikke gør, og hvem der gør et rimeligt forsøg. Og det har man nok savnet,« siger han. Han forudser dog hovedbrud rundt omkring over anbefaling fire, hvor der skal redegøres for evt. begrænsninger på personkredsen, der kan vælges til bestyrelsen, eksempelvis sparekassernes repræsentantskab.

»Oftest ser man jo i repræsentantskaberne, at der ikke er nogen, der har bestyrelseskvalitet. Det er mere sådan nogle ambassadører og lokale folk. Nu skal man til at argumentere med aktionærværdibriller på, hvorfor man har et repræsentantskab. Det bliver svært for nogle, tror jeg. Og i sparekasser, hvor det er lovpligtigt, der bliver det endnu sværere,« siger Lars Krull.

Ifølge Jan Kondrup er intet nødvendigvis bedre end det andet.

»Der er jo ingen facitliste for, at bestyrelsen nødvendigvis bliver bedre, fordi man tager nye bestyrelsesmedlemmer ind direkte fra en generalforsamling, eller ved at man gør det via et repræsentantskab. Sidder man i repræsentantskabet kommer man jo også nærmere virksomheden igennem nogle år, og den fordel har man jo ikke, hvis et nyt bestyrelsesmedlem kommer ind direkte fra gaden.

Så der er fordele og ulemper ved de forskellige modeller, og der må hvert pengeinstitut gå ind og forklare, hvorfor de finder, at deres model er den bedste,« siger Jan Kondrup.