Banker fyrer 40 IT-medarbejdere

Bankernes EDB-Central ramt af bankkrak og mislykket fusion. Nu skal 40 fyres.

Bankernes EDB-Central (BEC) med hovedkontor her i Roskilde skal fyre 40 medarbejdere i næste uge. Foto: BEC Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

40 medarbejdere får i næste uge fyresedlen i Bankernes EDB-Central (BEC). Det bekræfter BECs administrerende direktør Kurt Nørrisgaard. Fyringsrunden kommer som følge af, at finanssektoren sparer på investeringerne, ligesom BEC er blevet ramt af de seneste bankkrak med Max Bank i Næstved. Amagerbanken var også kunde hos BEC. BEC leverer fælles IT til en række mindre banker og pensionsselskaber og har i dag 600 medarbejdere, men onsdag og torsdag i næste uge vil de berørte i henholdsvis Herning og Roskilde få besked og blive fritstillet fra samme dag. BEC forsøgte tidligere på året at fusionere med Skandinavisk Datacenter (SDC), men i september kostede den mislykkede fusion den administrerende direktør for BEC, Leo Svendsen, jobbet efter 12 år i virksomheden. Fusionen faldt på, hvilken software man skulle bruge til at fortsætte på.

INFOshop: Få en mere effektiv bestyrelse