Banker frygter boom i nedskrivninger

En række globale banker frygter, at deres nedskrivninger vil stige med op til 50 pct., når nye regnskabsregler træder i kraft i 2018. Det viser en ny undersøgelse fra Deloitte.

Foto: PARIVARTAN SHARMA. Ifølge revisions- og rådgivningsvirksomheden Deloitte frygter bankerne en voldsom stigning i nedskrivningerne.
Læs mere
Fold sammen

Regnskaberne hos bankerne har de seneste år været præget af enorme nedskrivninger, men bankerne har formentlig ikke set det værste endnu.

Således frygter globale banker, at nedskrivningerne kan stige med op til 50 pct., når nye stramme regnskabsregler kaldet IFRS 9 træder i kraft 1. januar 2018.

Det viser en ny undersøgelsen foretaget af revisions- og rådgivningsgiganten Deloitte.

»IFRS 9-standarden kommer blandt andet til at regulere, i hvilket omfang bankerne skal foretage nedskrivninger på udlån. Dermed får den stor betydning for hele sektoren, der er blevet kritiseret for at foretage for få og for sene nedskrivninger i en krisesituation. Faktisk forventer de fleste af de globale banker, at nedskrivningerne kommer til at stige med helt op til 50 procent i forhold til i dag, hvilket må siges at være en markant stigning,« siger Jens Ringbæk, partner i Deloitte.

Som Berlingske Business beskriver tirsdag, vækker Nordeas manglende nedskrivninger i Danmark opsigt blandt flere eksperter. Selv om bankerne allerede er ved at implementere en bølge af nye regler, vurderer Jens Ringbæk, at den nye regnskabsstandard IFRS 9 også vil give forøgede nedskrivninger på udlån i de danske banker.

»Bankerne er efterhånden vant til at håndtere den tsunami af regulering, der i disse år rammer den finansielle sektor. I den sammenhæng er IFRS 9 blot endnu et regelsæt, der skal tages hånd om, men det betyder ikke, at vi ikke også i Danmark vil se en vis stigning i nedskrivninger som følge af de skærpede krav,« siger Jens Ringbæk.

Deloittes nye undersøgelse »Global IFRS Banking Survey« er baseret på kvalitative interview med 59 globale banker, heraf 17 af de såkaldte G-SIFI’er, Global Systemically Important Financial Institutions, altså banker der er vurderet til at være for systemisk vigtige til at måtte gå konkurs.

Flere end halvdelen af de adspurgte banker giver endvidere udtryk for, at de mangler de fornødne tekniske ressourcer til at foretage implementeringen af de nye regnskabsstandarder. Det kan betyde en øget administrativ byrde for bankerne.

»Det er en stor opgave for bankerne at implementere nye regelsæt i deres rapportering og forretning. Derfor forventes det også, at den nye, globale IFRS-standard vil medføre betydelige implementeringsomkostninger. Det gælder både på den tekniske side, hvor processer og systemer skal tilrettes, og på rådgiversiden, hvor både de lokale finanstilsyn og tilknyttede revisorer vil bidrage til at fortolke regelsættet, der i sin substans er meget skønspræget,« siger Jens Ringbæk.