Banker brød egne regler i jagten på kunder

Flere af landets største banker har brudt egne retningslinjer, når de yder lån til kunderne, konstaterer Finanstilsynet.

Foto: Henning Bagger. ARKIVFOTO
Læs mere
Fold sammen

Bankerne tog tilsyneladende let på risikoen for overbelåning i de områder af landet, hvor flere økonomer i længere tid har set en risiko for en boligboble, hvis prisudviklingen fortsætter. Det konstaterer Finanstilsynet, som har undersøgt de fem største bankers udlån til boliger i Københavnsområdet og Aarhus. Der er tale om de såkaldte SIFI-banker, der har betydning for den finansielle stabilitet.

Netop i de områder er prisstigninger på boliger gået så stærkt, at det har udløst frygt for kunstigt høje priser, der ikke hviler sundt på den underliggende økonomi, en såkaldt boligboble, som giver risiko for en brat nedtur. Og det fik i januar 2016 tilsynet til at udstede specielle retningslinjer om at være varsom med kreditgivningen.

»Det meget lave renteniveau og de senere års prisstigninger på boliger i vækstområder indebærer, at der er risiko for væsentlige prisfald på disse boliger. Ved bevilling af boligudlån i vækstområder skal pengeinstitutterne derfor være særligt opmærksomme på, at kunderne har en robust økonomi. Gennemgangen af bevillingerne gav indtryk af, at banken i 2015 ikke havde haft tilstrækkelig fokus herpå,« skriver tilsynet til Nordea Bank, som tilsyneladende har været villig til at gå lidt længere end de andre undersøgte banker.

»Finanstilsynet vurderede, at bankens risikovillighed i 2015 var højere end gennemsnittet for de undersøgte banker,« konkluderer tilsynet.

Det betyder, at tilsynet så mange lånesager med en højere gældsfaktor end anbefalet i forretningsgangen. Gældsfaktoren er kundens samlede gæld divideret med kundens årlige bruttoindkomst.

»Det store omfang af afvigelser indebærer en risiko for, at banken på grund af konkurrencesituationen i vækstområderne har foretaget bevillinger, som afviger fra bestyrelsens ønsker,« skriver Finanstilsynet, som gav banken et påbud om at skabe bedre sammenhæng mellem kreditpolitikken og kundernes risikoprofil.

Nordea Bank oplyser via sin Martin Kjærsgaard Nielsen, at banken »har læst Finanstilsynets redegørelse og tager dens påbud til efterretning.« Der ud over har banken ikke yderligere kommentarer.

Samlet set havde Nordea Bank fejl eller mangler i beslutningsgrundlaget bag 13 procent af bevillingerne. Men fejlprocenten er højere i de øvrige storbanker. I Danske Bank er andelen på 19 procent, i Nykredit er det 18 procent, og i Sydbank og Jyske Bank er der fejl i hele 28 procent af bevillingerne.

Alle bankerne har fået påbud om at rette op på forholdene.

Danske Banks vicedirektør Peter Rostrup-Nielsen skriver i en kommentar, at banken er godt tilfreds med kreditkvaliteten af de kunder, som banken har  bevilget lån.

»Når det er sagt, så må vi bakke tilsynets konklusion op om, at selve beslutningsgrundlagene ikke altid lever op til vores krav. Det skal vi naturligvis have rettet til. Vedrørende forholdet omkring anvendelse af gældsfaktor, så drejer det sig om, at vi har lagt mere vægt på også individuelt at inddrage kundernes rådighedsbeløb og livløbsfase i det samlede beslutningsgrundlag fremfor kun at fokusere på gældsfaktor.«