Banker anklager tilsyn for at se spøgelser

Mange mindre banker føler sig overbebyrdet af administrative opgaver fra Finanstilsynet og går samtidig en usikker tid i møde med udsigt til lavere indtjening. Alligevel insisterer bankerne på at bevare deres selvstændighed og tilstedeværelse i lokalsamfundene.

Flere banker – særligt de mindre – oplever Finanstilsynets krav som en kvælning, der i sidste ende betyder, at lokalbankerne ikke kan understøtte væksten i lokalsamfundene. Finanstilsynet. Foto: Carl Redhead
Læs mere
Fold sammen

Før finanskrisen kunne de fleste af landets bankdirektører gå på vandet, hvilket førte til, at de påtog deres respektive banker en masse risikable forretninger.

Det gik som bekendt galt for nogle, og bankkrakkene var med til at forværre tilstanden i den danske samfundsøkonomi.

For at undgå en gentagelse er bankerne blevet pålagt en masse krav og regulering, og Finans­tilsynet står som en skygge bag bankdirektørerne og kræver rapportering af nærmest enhver bevægelse.

Flere banker – særligt de mindre – oplever det som en kvælning, der i sidste ende betyder, at lokalbankerne ikke kan understøtte væksten i lokalsamfundene. Omvendt mener Finanstilsynet, at en række banker ikke fokuserer nok på, hvor store risici de påtager sig.

Brancheforening savner proportionalitet

Finanstilsynet er løbende på inspektioner hos bankerne, hvorefter tilsynets dom falder i en redegørelse, der delvist offentliggøres. En gennemgang af de redegørelser viser, at mange banker ifølge tilsynet ikke er gode nok til risikostyring og overholdelse af love og regler.

Det gælder blandt andet Den Jyske Sparekasse, der fik påbud om »at styrke de interne procedurer for operationelle risici«.

Ifølge Sejer Mortensen, bestyrelsesformand i Den Jyske Sparekasse, skød tilsynet grå­spurve med kanoner i det konkrete tilfælde.

»Det var en potentiel risiko, hvor vi skulle have forudset, at noget kunne være gået galt. På den konto har vi tabt nogle få hundrede tusinde. Vi har fokuseret mere på vores ned­skrivninger og den slags ting, hvor der er mange flere nuller bagefter. Som jyde synes jeg, at det er lidt hypotetisk nogle gange, at man skal male nogle spøgelser op, som der ikke er noget økonomi i i forhold til vigtigere ting. Men det synes man altså ikke hos tilsynet,« siger Sejer Mortensen og bekræfter, at sparekassen retter ind.

»Det er jo et spørgsmål om at smide nogle ressourcer i det. Jeg synes bare, at vi kunne bruge dem på noget andet,« siger han.

Ifølge Jan Kondrup, direktør i branche­foreningen Lokale Pengeinstitutter, er det vigtigt, at der er proportionalitet i kravene fra tilsynet.

»Vi har en tæt dialog med myndigheder om, hvordan man skal forstå og tolke reglerne. Vi laver jo en del af det indledende rugbrøds­arbejde, hvor vi gennemarbejder og laver skabeloner til medlemmerne, så de får noget, der er mere læsbart og håndterbart, og støtter dem også med compliance-redskaber. De skal selvfølgelig selv tilpasse det, for alle penge­institutter er jo forskellige i størrelse og kompleksitet i forretningen,« siger Jan Kondrup.

Finanstilsynet savner prioritering

Hos Finanstilsynet medgiver vicedirektør Kristian Madsen, at proportionalitet er vigtigt. Men selv med det in mente er nogle banker stadig for sløsede.

»Vi ser, at nogle har udfordringer i forhold til at få prioriteret det her arbejde. Penge­institutterne må sikre sig, at der er en sammen­hæng mellem de ressourcer, de har, og de forretninger, som de laver. En del af pointen for pengeinstitutterne er at have en mere simpel forretningsmodel, for så bliver compliance- og risikostyringsfunktionens arbejde nemmere,« siger Kristian Madsen.

Alle banker er for tiden udfordret på ind­tjeningen, fordi renteniveauet er meget lavt. Det taler for at få omkostningerne ned, hvilket kunne ske ved at slå sig sammen med en anden bank.

Vægter selvstændighed højest

Det ser dog ikke ud til at være en løsning, som de mindre banker går efter, siger opkøbs­lystne John Fisker, adm. direktør i Ringkjøbing Landbobank.

»Hvis muligheden for opkøb var der, ville vi bestemt ikke holde os tilbage, men det ser ikke ud til, at der er nogen muligheder. Vi drikker gerne kaffe med dem, der passer til banken her, men jeg tror ærlig talt, at vi har talt med dem alle,« siger han.

Den Jyske Sparekasse er flere gange blevet nævnt som en potentiel opkøbskandidat, men det ligger ikke i kortene, siger formand Sejer Mortensen.

»Det er jo bestyrelsens pligt hele tiden at sørge for, at sparekassen har det bedst muligt, og som det er nu, er det vores selvstændighed, som vi vægter højest.«