Banker anbefaler egne børsnoteringer

Mens bankerne tjener millionbeløb på at sende selskaber på børsen, så råder analyseafdelingerne i de selvsamme banker kunder til at købe aktier i selskaberne.

Ifølge undersøgelsen har de noterede virksomheder i de fleste tilfælde haft svært ved at leve op til analytikernes kursmål.Det gælder ifølge Jyllands-Posten blandt andet for selskaber som Pandora, ISS, Matas og senest OW Bunker, hvor analytikere i banker som Carnegie, Danske Bank og SEB har anbefalet at købe de aktier, bankerne selv har tjent på at børsnotere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Lindgren
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Bankerne tjener millioner af kroner på at sende selskaber på børsen, mens ansatte i de selvsamme bankers analyseafdelinger råder kunderne til at købe aktier i virksomhederne. Det viser en undersøgelse lavet af Jyllands-Posten.

Avisen har undersøgt de seks største børsnoteringer herhjemme de sidste fem år. Og ikke én gang har en analyseafdeling fra en såkaldt emissionsbank haft en negativ anbefaling på en aktie, deres bank har været med til at sende på børsen.

Ifølge Jyllands-Posten er de involverede banker desuden stort set altid mere positive end andre analysehuse, når der skal sættes kursmål på aktierne,.

Og ifølge undersøgelsen har de noterede virksomheder i de fleste tilfælde haft svært ved at leve op til analytikernes kursmål.

Det gælder ifølge Jyllands-Posten blandt andet for selskaber som Pandora, ISS, Matas og senest OW Bunker, hvor analytikere i banker som Carnegie, Danske Bank og SEB har anbefalet at købe de aktier, bankerne selv har tjent på at børsnotere.

»Der er ingen tvivl om, at analytikere i en emissionsbank er under stort pres for at udtale sig positivt om et selskab, vedkommendes firma har stået i spidsen for at børsnotere,« siger Per Nikolaj Bukh, ekspert i børsnoteringer ved Aalborg Universitet, til Jyllands-Posten.

Bankerne afviser over for avisen, at der skulle være noget usædvanligt ved, at deres analytikere ser børsnoteringerne som en god forretning.