Bankens velvilje holder liv i slægtsgården

»Bliver jeg bliver nødt til at dreje nøglen om og gå herfra med familien på grund af den lave afregningpris på mælken, kan jeg egentlig gøre det med oprejst pande.« Sådan siger en 29-årig insolvent mælkeproducent. Han lever på bankens nåde.

Jesper Lyngbak Nielsen er en af landets store mæleporducenter. Hans 330 køer producerer årligt over 3 mio. kg mælk. Foto: Robert Attermann Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Han er blandt Danmarks største mælke­producenter. Jesper Lyngbak Nielsen fra Bolder­slev 15 km vest for Aabenraa er kun 29 år og allerede insolvent. Han har forgældet sig og er blandt de danske landmænd, der under normale omstændigheder burde været gået konkurs. Nu er han også ramt af landbrugets eskalerende krise. Hos ham er det nærværende problem, at kineserne ikke længere køber så mange mælkeprodukter, og det har sendt priserne i dørken.

»Jeg hører til den gruppe på 20 procent af danske landmænd, som er meget insolvente. Først og fremmest truer erhvervets økonomiske krise os landmænd, men den truer også mange banker,« siger Jesper Lyngbak Nielsen.

Manden er åben og ærlig. Han lægger grimme, røde regnskabstal frem og fortæller løs. I årene 2009-12 var hans samlede underskud på fem mio. kr. ud af en samlet omsætning på 40 mio. kr. I år venter Jesper Lyngbak Nielsen et rundt nul.

Den unge landmand overtog 1. juli 2007 gården »Egelund« fra sine forældre. Jesper Lyngbak Nielsen har, siden han købte bedriften, ekspanderet og er på den måde vokset til at blive en af Danmarks største mælke­producenter. Den unge sønderjyde producerer mælk på livet løs. Med 330 køer leveres årligt 3,1 mio. kg mælk til Arla. Desuden dyrkes planteafgrøder. Alt i alt dyrkes 250 hektar jord, heraf ejer han 225 hektar.

Man mærker det straks ved at lytte til ham i telefonen. Jesper Lyngbak er noget af en overlever, men samtidig en brik i en af de alvorligste økonomisk kriser i dansk landbrug i nyere tid. Det ser trist ud for ham og mange andre mælkeproducenter. For prisen på mælk er i år styrtdykket på verdens­markedet, så Jesper Lyngbak Nielsens hovedproduktion giver underskud. Afregnings­prisen ligger uden fremstillingsprisen.

Tvivlsomme investeringer

En af årsagerne til, at mange danske landmænd er havnet i alvorlige økonomiske vanskeligheder, er, at deres gæld er blevet alt, alt for stor. Det er ifølge bankfolk et af de største problemer for erhvervet. Jorden var for dyr at købe i opgangsårene. Med bankernes accept fik mange danske landmænd lov til at lave tvivlsomme investeringer i forsøget på at forrente gælden. Der var, hvad man kalder en prisboble på landbrugsjord, fordi jorden ikke kunnet forrente priserne.

»Jeg købte 100 hektar ekstra jord i 2007 og 2008, da det var allerdyrest. Jeg betalte i gennemsnit 210.000 kr. pr. hektar. Bankerne og Finanstilsynet sætter i dag hektarprisen til 140.000 kr., og det afspejler nogenlunde, hvad landbrugsjord her på egnen bliver handlet til,« siger Jesper Lyngbak Nielsen.Under normale omstændigheder ville du så ikke gå konkurs?

»Jo da. Men kigger man på landbruget, har vi flere værdier end helt almindelige produktions­virksomheder, der ikke har nogen værdier. De har jo ikke fået lov til belåne tingene, sådan som vi tidligere fik lov til.« Du er insolvent. Lever du på bankens nåde?

»Det gør jeg. Min bank er Du er med andre ord en dygtig mælke­producent?

»Det vil jeg mene. Jeg er god til at holde omkostningerne i ave, og investeringer holder jeg i ro. Jeg reinvesterer slet ikke nok i forhold til de 900.000 kr., jeg årligt afskriver på bygninger og maskiner. I 2014 regner jeg med at investere omkring 100.000 kr., så jeg har en nedslidning på produktionsapparatet. Hvis jeg skulle holde forretningen kørende, burde jeg investere det, jeg afskriver,« siger han.

Ingen garanti for yderligere prisfald

Jesper Lyngbak Nielsen får 2,56 kr. pr. kg mælk i afregningspris fra mejerikoncernen Arla, hvor han er andelshaver. Arla har lovet at holde uændret afregningspris – i hvert fald november måned ud. Selskabet garanterer imidlertid ikke for yderligere prisfald. Med de prisnedsættelser, som Arla har gennemført det seneste år, er der ifølge landmanden kappet 1,8 mio. kr. af hans omsætning. Det gør ondt.

»Det gør det da. For som mælkeproducent kan jeg ikke som en produktions­virksomhed bare skrue ned for produktionen, når priserne er lave. På markerne har jeg produceret planteafgrøder til foder til køerne til næste år, og jeg har de dyr, jeg skal have. Så jeg har ret faste omkostninger.«Hvis krisen fortsætter, og prisen holder sig uændret, hvor længe varer det så, før du må dreje nøglen om?

»Det er svært at svare på. Det afhænger af, hvor langt banken vil gå. Og så længe banken kan se, at de ikke kan finde én, der er bedre til at drive min ejendom, end jeg er, vil de nok lade mig blive. Hvis jeg over de næste to år fortsat ikke tjener penge, og renten sandsynligvis stiger, vil jeg overveje, om det er noget for mig at fortsætte med at arbejde uden at få løn,« siger Jesper Lyngbak Nielsen.

Landmanden fra Bolderslev havde for et par år siden en personlig og produktionsmæssig krise. Men i dag er han hverken nervøs eller stresset.

»Med en produktion på tæt på 10.000 kg. mælk pr. ko pr. år og et fornuftigt udbytte fra marken synes jeg ikke, at jeg er nogen dårlig landmand. Bliver jeg nødt til at dreje nøglen om og gå herfra med familien på grund af den lave afregningpris på mælken, kan jeg egentlig gøre det med oprejst pande,« siger Jesper Lyngbak Nielsen.