»Banken havde aldrig lånt mig pengene i dag«

Mens klenodier som Royal Copenhagen og Georg Jensen ikke længere er på danske hænder, kan det familieejede designhus Eva Solo A/S i år fejre 100-årsjubilæum med fjerde generation ved roret. Business Søndag har mødt direktør Jan Engelbrec

»Tit og ofte ved forbrugerne ikke, hvad det er, de vil have, og så er vi nødt til at vise dem det. Man skal turde,« siger Jan Engelbrecht, som i sidste uge var på en oplevelsesrejse i fire dage til Island med hele sit personale. Turen bød også på en stor fest i anledning af virksomhedens 100-årsjubilæum. Foto: Liselotte Sabroe Fold sammen
Læs mere

»Jamen, det er ikke kun en meljævner, det er også en citruspresser.« Sådan argumenterede Eva Solos sælgere, da de i efterkrigsårene skulle overbevise landets isenkræmmere om det nye køkkenredskabs særlige kvaliteter.

Ideen med, at et produkt skulle kunne mere end én ting, skulle vise sig langtidsholdbar, og det lille ord »jamen« blev grundstenen for virksomhedens filosofi.

»Min morfar, Erik Mangor, sagde altid, at man skal kunne sige »jamen« om vores produkter, og det »jamen« skal vi beholde. Vi skal altid tilbyde lidt mere, end forbrugeren forventer,« siger Jan Engelbrecht, da vi møder ham i virksomhedens hovedsæde i Ballerup.

Han er fjerde generation i det familieejede designhus Eva Solo A/S, der begyndte som agenturvirksomhed i 1913 og siden opbyggede sin egen produktion af køkkenredskaber. Virksomhedens velkendte køkkengrej afspejler et helt århundredes skiftende tider på den danske køkkenfront.

I modsætning til de fleste andre danske designhuse er Eva Solo A/S forblevet på danske hænder, tilmed i familiens eje. Dog ikke i lige linje. To gange er virksomheden gået fra onkel til nevø, og sådan var det også, da Jan Engelbrecht i 1998 købte virksomheden af sin onkel, Johan Mangor.

Han fik ingen familierabat. Tværtimod var der tale om månedlange forhandlinger, inden handelen faldt på plads.

»Det var en svær tid. Vi havde hver vores advokater. Han sad med sine, og jeg sad med mine. Men selvfølgelig skulle han have markedsprisen, og min onkel blev da også i virksomheden i flere år, inden han gik på pension.«

Styrkeposition

Han ser det som et plus, at virksomheden ikke bare er gået i arv.

»Måske er det en af grundene til, at virksomheden har formået at udvikle sig i flere generationer. Den er ikke blevet trukket ned over hovedet på nogen. Jeg traf også selv et valg, og nogen må jo have troet på, at jeg også havde evnerne. Især banken.«

Selv tvivler han på, at banken i dag havde købt hans plan.

»Nej, banken havde aldrig lånt mig pengene i dag. De ser helt anderledes på tingene i dag. Desværre. For man burde være mere positiv over for folk, også selv om de nogle gange ikke lykkes. De har dog gjort et forsøg. Men herhjemme har vi en kultur, hvor folk tror, at hvis man går konkurs, så har man nok snydt nogen.

Sådan er det jo ikke. De fleste entreprenører prøver altså at gøre deres bedste. Deres drøm er at få det til at lykkes, det er ikke at gå ned med flaget. Det er lidt kedeligt, for et lille land som Danmark har brug for udvikling. Vi har brug for mennesker, som vil noget.«

Drømmen gik i opfyldelse

For Jan Engelbrecht gik drømmen i opfyldelse. Han virker da også som et menneske, der vitterlig er kommet på sin rette hylde. Han så potentialet i familievirksomheden, og han har forstået at udfolde det.

»Virksomheden er en helt anden, end da jeg overtog den. Dengang sagde man, at Danmark er vores vigtigste marked. Men her må jeg bare sige: Det er det ikke. Det vigtigste marked ligger uden for Danmark. Det er lidt sjovere, og der er lidt flere mennesker derude, som vi kan produktudvikle og sælge til. Det var dét, jeg solgte ideen på til banken. At vi kunne eksportere langt mere, og det kom også til at holde stik.«

I dag ligger 60 procent af Eva Solos omsætning uden for Danmark, primært i Sverige, Norge og Tyskland. Det er også de lande, som man midt under den nuværende krise har valgt at etablere datterselskaber i. Vel vidende, at det måske ikke er det bedste tidspunkt, men som Jan Engelbrecht siger:

»Jeg tror også, at man skal være klar og parat, når vi kommer om på den anden side af krisen, og det gør vi jo på et tidspunkt. Selvfølgelig har vi mærket krisen. Ingen tvivl om det. Især det danske marked har været svært. Til gengæld har vi formået at udvikle os rigtig godt på vores eksportmarkeder, og det har været med til at kompensere. I betragtning af de investeringer, vi har foretaget, synes jeg, at vi har gjort det rigtig godt.«

Du har ikke på noget tidspunkt overvejet at sælge virksomheden?

»Nej, aldrig. Før krisen kom, skortede det faktisk ikke på tilbud. Men det er nok forskellen på at være eneejer og selv drive virksomheden. For mig er det ikke et finansielt instrument. Virksomheden er mit liv og en stor del af min person. Men når man får den slags tilbud, bliver man selvfølgelig smigret og glad for, at andre kan se potentialet og værdien i ens virksomhed.«

Eva Solos DNA

»Hvis man så spørger sig selv, om man bliver lykkeligere af at have en stor bankbog, er svaret »nej«. Jeg kan ikke spise mere, jeg kan ikke drikke mere, og jeg elsker dét, jeg laver. Det vægter langt højere, end at få mange penge for virksomheden,« siger Jan Engelbrecht, der helt fra barnsben er vokset op med Eva Solos produkter.

Virksomhedens DNA ruller i hans årer, og tanken om, at andre skal pille ved den, ligger ham fjernt. Det betyder ikke, at det altid er dårligt, når en dansk virksomhed sælges til udlandet, siger han.

»Det kan da sagtens være gavnligt for en virksomhed at blive solgt, men andre gange er det ikke gavnligt. Hos os har vi et DNA, som er meget skandinavisk præget. Vi har nogle værdier og nogle holdninger til, hvordan man gør tingene, som er skabt gennem generationer. Derfor ville det ikke være til gavn for vores virksomhed.

Ser man på nogle af de danske varemærker, der er blevet solgt på det seneste, så mener jeg da også, at der er en risiko for, at deres DNA med tiden vil forsvinde. Georg Jensen har allerede kørt lidt slingrekurs, så skulle man have diamanter og brillanter, og så skulle man have guld.

Men man skal vide, hvem man er, og forbrugeren skal vide, hvem man er. I dag køber man i høj grad profilværdi og identitet gennem varer, så hvis der pludselig er guld og små ornamenter på varen, er det ikke længere stilrent skandinavisk design. Er det nu pludselig noget fra Mellemøsten? Det giver signalforvirring.«

Hvordan synes du, at danske forbrugere reagerer under krisen?

»Danskerne er mere bange end alle andre. Også selv om vi har verdens bedste velfærdssystem og på trods af, at vi faktisk har fået flere penge mellem hænderne under krisen. Det er noget psykologisk, fordi vi hele tiden får at vide, at nu har nogen fyret, og nu går huspriserne den forkerte vej. Jeg tror, at danskerne føler, at al den sikkerhed, som vi nærmest har taget for givet i generationer, nu er blevet taget fra dem. Men det skal nok vende.«

Mulighed for forandringer

Eva Solo A/S er en anden virksomhed i dag, end da Jan Engelbrecht overtog den i 1998:

»Firmaet var dengang væsentligt mindre, og en stor del af personalet var pensionsmodent. Det betød også, at jeg havde muligheden for at lave de forandringer, som jeg gerne ville, blandt andet etablerede jeg Eva Solo-mærket som firmaets tredje ben. Vi havde Eva-varemærket som det ældste, og vi havde Eva Trio, som var blevet vores største varemærke og stadig i dag er en klassiker. Jeg ønskede lidt mere designkant. Eva Solo er blevet mit hjertebarn, og serien står da også for langt den største del af vores eksport.

Hvordan ved man, hvad markedet ønsker?

»Det er naturligvis vigtigt at følge forbrugeren, men tit og ofte ved forbrugeren ikke, hvad det er, de vil have, og så er vi nødt til at vise dem det,« siger Jan Engelbrecht og fortæller om dengang, alle gættede på, hvordan Apples telefon mon ville se ud og fungere.

»Der var alle mulige gisninger på nettet, men ingen havde gættet, at den slet ikke var forsynet med noget tastatur.

Det viser lidt om, at forbrugeren som regel ikke har en fantasi, der rækker ret langt ud over virkeligheden. Derfor er det os som produktudviklere og designere, der skal sørge for at drive udviklingen.«

Produkterne fra Eva Solo A/S produceres i fjorten forskellige lande, men uanset hvor de produceres, kommer de forbi hovedsædet i Danmark.

»Hvis man vil producere mærkevarer, må man også sørge for, at produktet lever op til det. Derfor tjekker vi alle varer her hos os på virksomheden i Ballerup, inden de sendes videre ud i verden. Hvis et produkt er produceret i Tyskland, som tilfældet for eksempel er med vores glaskarafler, kommer de herop først. Også selv om de skal retur og sælges på det tyske marked.«

Kvalitet og funktionalitet er stadig i højsædet, skønt køkkenet ikke længere er et værksted, hvor man producerer mad til familien, men i dag mere har karakter af et showroom.

Til slut må vi spørge, om femte generation mon står klar i kulissen?

»Nej. Mine børn skal ikke føle, at der ligger et job lige om hjørnet – den lette vej. Og de skal heller ikke føle et pres – at de skal leve op til det her. De skal vælge den vej, som gør dem lykkelige. Dette her er min drøm, ikke nødvendigvis mine børns.«