Bankboss advarer: Flodbølge af regler gør det dyrere at være bankkunde

Reguleringen af bankerne er kammet over og gør det mere bøvlet og bureaukratisk at være kunde. Sådan lyder det fra Lasse Nyby, der er en af landets længstsiddende bankdirektører.

Lasse Nyby, topchef i Spar Nord, mener, at bankerne er blevet overregulerede. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Myndighederne går unødigt hårdt til værks, når de strammer grebet om bankerne, og det koster kunderne dyrt.

Sådan lyder kritikken fra Lasse Nyby, der er topchef i Spar Nord. Som øverste direktør for en af landets største banker er han ansvarlig for bankens 1.500 medarbejdere og 49 filialer, der betjener omkring 390.000 kunder.

»Bankerne er blevet overregulerede. Hvis vi kigger på, hvor meget tid en rådgiver bruger på at administrere og dokumentere i dag i forhold til at snakke med kunder, er det op imod halvdelen af rådgiverens tid, der går på administrative opgaver. Det er i overkanten,« siger Lasse Nyby, der har været administrerende direktør i Spar Nord de seneste 19 år.

Myndighederne har indført en masse regulering i kølvandet på finansskandaler, hvor virksomheder har været på kollisionskurs med loven og moralen. Og bankerne har svigtet deres samfundsansvar, erkender Lasse Nyby:

»Det er klart, at bankernes situation lidt er selvforskyldt. Der har været eksempler, hvor bankernes hvidvaskkontrol ikke har været tilstrækkelig, og hvor banker har solgt produkter, som ikke var til gavn for kunderne.«

Danmark har nu en af de skrappeste lovgivninger mod hvidvask i Europa. Men Spar Nord-topchefen opfordrer politikerne på Christiansborg til at stoppe op og trække vejret en ekstra gang, før de strammer nok engang.

»Selvfølgelig skal man gå efter dem, der ikke kan finde ud af at holde sig inden for lovens rammer, men man skal passe på med at bruge enkeltsager som udtryk for et generelt problem, der kræver endnu flere stramninger,« siger han.

Regning ender hos kunderne

Den øgede regulering har allerede konsekvenser for den enkelte bankkunde, fortæller Lasse Nyby.

»Det er blevet mere bøvlet og bureaukratisk at være kunde i en bank. Det seneste, jeg har oplevet, var en kunde, der skrev til mig, at hun sad i bestyrelsen for et vandværk, som skulle oprette en konto i banken. Hvidvaskloven stiller krav om, at vi skal dokumentere, hvem de reelle ejere er, men kunden ville ikke aflevere en kopi af sit sygesikringsbevis og pas eller kørekort, fordi vedkommende var bekymret for cyberkriminalitet. Så er vi desværre i en situation, hvor vi ikke kan oprette kontoen.«

Det er også blevet dyrere at være kunde, lyder det fra bankdirektøren:

»For eksempel har vi været nødt til at indføre gebyrer, fordi det er et værre cirkus at få oprettet en forening i vores system og løbende holde styr på, hvem der sidder i bestyrelsen. På den måde er jeg ikke i tvivl om, at lovgivningen gør det dyrere at være bankkunde.«

Som at skyde gråspurve med kanoner

Bankernes organisation, Finans Danmark, lavede for nylig en opgørelse for Berlingske, som viste, at danske banker samlet har godt 4.300 ansatte til antihvidvask og compliance,  hvilket frit kan oversættes til »efterlevelse af regler«. Det er knap 40 pct. flere end sidste år. Antallet af ansatte betyder i runde tal lønudgifter på samlet 3,4 mia. kr. i 2019 – næsten en milliard kroner mere end året før.

»Jeg havde forleden en snak med en af vores direktører, der på et tidspunkt siger, at han har en dreng, der går på handelsskole. Min kollega måtte nok sige, at han i dag ville anbefale sin søn at kigge et andet sted hen end en bank, hvis det var det forretningsmæssige, sønnen var interesseret i. Det siger lidt om, hvor regulerede bankerne er blevet,« fortæller Lasse Nyby.

Selv ved relativt små forbrugslån skal bankerne i dag lave rådighedsberegninger på kunderne og indhente dokumention i form af blandt andet skatteoplysninger og lønsedler.

»Reglerne er primært lavet for at beskytte kunderne i forhold til kviklån, og det kan sådan set være rigtig fornuftigt. Men det betyder, at vi ikke bare kan nøjes med at udnytte de data og systemer, vi har, som godt kan forudsige, om det er fornuftigt at låne 50.000 kroner ud eller ej. En gang imellem bliver det som at skyde gråspurve med kanoner,« siger Lasse Nyby.

Under skarpt opsyn

Kritikken kommer, efter at Lars Petersson, adm. direktør i Sparekassen Sjælland-Fyn, i september opfordrede politikere og tilsyn til at give lidt snor, så bankerne kan låne relativt små beløb ud.

»Lad os dog ubesværet kunne låne vores kunder 25.000 eller 50.000 kr. Jeg minder om, at det ikke var privatkunderne, som var årsag til finanskrise og bankkrak, men derimod udlån til store ejendomsdevelopere,« sagde Lars Petersson til Finans.

For Lasse Nyby var 2019 knap begyndt, før Spar Nord blev udpeget til et såkaldt systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI). Med andre ord er banken nu så stor, at den har betydning for den danske samfundsøkonomi.

På positivlisten er Spar Nord begyndt at lave forretninger med kunder, som måske tidligere havde trukket følehornene lidt til sig. Blandt andet har banken i år fået tre nye kommuner som kunder, der i deres udbudsmateriale havde stillet som krav, at det var en SIFI-bank.

Til gengæld er banken kommet under skarpere opsyn af Finanstilsynet.

»Vi har været vant til, at tilsynet kun kom hvert fjerde år. Nu er der lavet en besøgsplan, hvor de – med undtagelse af to måneder – er her en gang om måneden. Der er ingen tvivl om, at det giver noget administrativt arbejde i forhold til at servicere myndigheder, at vi er en SIFI-bank,« siger Lasse Nyby.