Bankansatte skal ikke vide for meget

Man kan bliver udsat for pres fra kriminelle, hvis man som bankansat via bankbetalinger ligger inde med viden om, hvor f.eks. danskere gemmer sig

Foto: Rune Feldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Som bankansat skal man helst ikke vide alt for meget om kundernes forbrugsmønstre. For det kan skabe problemer for den bankansatte selv. Sådan lyder advarslen fra formand for Finansforbundet Kent Petersen, der advarer om, at kriminelle i yderste konsekvens kan finde på at antaste og presse bankfolk til at hjælpe med at finde personer, der gemmer sig med eksempelvis en narkogæld:

»Den enkelte bankmedarbejder kan blive opsøgt af kriminelle, der har brug for de her data. Derfor anbefaler vi, at den enkelte bank-ansatte ikke må have adgang til de samlede data for en kundegruppe, uden at der foreligger et meget stort sikkerhedsapparat, der i sidste ende beskytter såvel kunder som medarbejderne.«

Et broddent kar

I bankerne har man derfor over en bred kam valgt at sløre konkrete betalingstransaktioner for medarbejderne. Kun særlige enheder som for eksempel hos Nets, der kigger nærmere på kortsvindelsager og spærrer kundernes kreditkort, har adgang til at søge direkte på en bankkundes betalinger i butikker.

Alligevel har både Danske Bank og Nordea som Beskrevet i Berlingske Business tidligere på ugen afskediget medarbejdere, der havde næsen lidt for dybt begravet i kundeoplysninger, de ikke burde interessere sig for. Bankerne lover f.eks., at man har elektroniske sladrehanke, som slår alarm, hvis en medarbejder f.eks. kigger lidt for meget på bankdirektørens privatøkonomi.

Afsløringerne i lækagesagen har skabt uro bredt i banksektoren, og flere stiller krav til Nets om en redegørelse. Hos Arbejdernes Landsbank har adm. direktør Gert Jonassen, der også sidder i bestyrelsen for Nets, tillid til, at underleverandørerne har styr på tingene.

»Jeg er sikker på, at Nets og de andre selskaber, vi bruger som underleverandører og outsourcing-partnere, har fuldt ud styr på data. Det ser ud til, at de har haft et broddent kar, der har taget af kassen, selv om han ikke er dømt endnu. Det er meget svært at gardere sig mod, ligesom det er svært at gardere sig mod en, der tager en flok hundredkronesedler af kassen.«