Bank-opgør med landbrug spidser til

Vrede, ulykkelige landmænd og lavere dansk eksport og arbejdspladser er den synlige konsekvens af en hårdhændet oprydning i landbruget.

Foto: Johan Gadegaard. Når en gård sættes til salg, koster det også banken millioner af kroner, for ved et tvangssalg eller konkurs er der sjældent penge nok til at dække for den bankgæld, som landmanden har opbygget.
Læs mere
Fold sammen

En ulykkelig vred landmand, der sender en bandbulle mod sin bank fra en jysk gård nær Holsted. Hans drøm og livsværk er sat til salg, fordi banken, Jyske Bank, ikke ville lege med længere.

Det er blot én historie om landbrugs­krisens skæbner, som Berlingske Business har beskrevet i serien om den vanskelige tid i landets vigtige, men dybt forgældede eksport­erhverv.

Når en gård sættes til salg, koster det også banken millioner af kroner, for ved et tvangssalg eller konkurs er der sjældent penge nok til at dække for den bankgæld, som landmanden har opbygget.

Den situation kender Den Jyske Sparekasses direktør, Claus E. Petersen, alt for godt. Hans bank er blandt de mest eksponerede mod landbruget med 21 pct. af lån og garantier til erhvervet – og det har også gjort den så udsat, at den ligger som den femte mest risikofyldte bank herhjemme ifølge den anerkendte risikoliste fra BankResearch. Også første halvårs regnskab kommer til at blive negativt påvirket efter lukning af 10-15 gårde:

»Hvis der er noget, der er helt udsigtsløs, så synes vi ikke – hverken for vores eller de pågældende landmænds skyld – at der er nogen grund til at fortsætte. Og derfor har vi i første kvartal, da vi fik regnskaberne for 2014 og budgetterne for 2015, truffet beslutning om at sætte en række ejendomme til salg. Det gælder landmænd, hvor vi synes at det ser uholdbart ud, meget besværligt ud, eller hvor landmanden har tabt gejsten,« forklarer Claus E. Petersen, som i en meget omtalt sag om en gård ved kælenavnet »Lille Amalienborg« valgte at give gældsnedsættelse for at redde landmanden. Med god grund, for det er svært at finde købere til de kriseramte gårde:

»Det er et hårdt marked at sætte noget til salg i for øjeblikket. Der er ikke ret mange købere. Og køberne ved godt, at de, der skal sælge, er i en svær situation, så det påvirker selvfølgelig prisen negativt.«

Slut trods sliddet

I Nordea Danmark har direktør Peter Lybecker ondt af de landmænd, som bliver nødt til at gå fra gården, fordi banken siger stop.

»Der er landmænd, som giver op, og dem hjælper vi med at komme ud af erhvervet. Det er meget svært, og jeg har ondt af dem, for det er jo et erhverv, hvor den enkelte landmand og hans familie slider meget hårdt i det for at holde landbruget gående, og alligevel kan det ikke hænge sammen. Der er også nogle, hvor vi har skruet bissen på og sagt til dem, at de er nødt til at indse, at det ikke kan lade sig gøre.«

Ifølge Peter Lybecker er det særlig smerte­fuldt, hvis det er landmandens hjem og barndoms­hjem,

»Så har han måske et lidt farvet billede af situationen, hvor vi kigger lidt mere nøgternt på resultaterne, økonomien osv.«

Peter Lybecker konstaterer, at afregningspriserne ikke er blevet bedre, snarere tværtimod. Bankerne kommer derfor til at slås med oprydningen i dansk landbrug i flere år fremover:

»De har ikke fået det bedre, og jeg er ikke mere optimistisk, men jeg er glad for at se, at der er mulighed for investeringer, og der er nogen, der gerne vil købe jord. Det lykkes os at hjælpe nogle landmænd ud af erhvervet. Vi taber penge på det, men det er jo derfor, vi har hensat. Det her vil vi komme til at slide med de næste par år eller tre.«

Advarsel fra ekspert

I denne kritiske fase med lave afregnings­priser advarer Klaus Kaiser, erhvervs­økonomisk chef for Landbrug og Fødevarers videncenter Seges, om, at nogle banker kan finde på at lukke landbrug, som ikke var nødvendige at lukke:

»Jeg er overbevist om, at langt de fleste pengeinstitutter træffer modne over­vejelser vedrørende bedrifternes fremtid ud fra, om de forventer, at bedrifterne på den lange bane har tilstrækkelig gælds­servicerings­evne, dvs. om de er i stand til at betale renter og afdrag, og ikke om de har et aktuelt likviditets­behov,« siger han.

»Det kan dog ikke udelukkes, at nogle pengeinstitutter overvejer at benytte lejligheden til at lukke landbrug med aktuelle likviditetsproblemer. Især pengeinstitutter med en høj landbrugseksponering kan blive fristet til at lukke landbrug og derved slanke landbrugsporteføljen,« siger Klaus Kaiser.

Derfor opfordrer han til, at bankerne ser på, om bedriften under »normale« forhold er i stand til at betale renter og afdrag. Ikke på om den nu i disse vanskelige tider har et ekstraordinært stort træk på kassekreditten.

Bankekspert Lars Krull fra Aalborg Universitet mener, at konsekvensen af krisen i landbruget er, at bankerne er blevet mere forsigtige, og det rammer også dygtige landmænd.

»Bankerne kan ikke blive ved med at poste penge i en sektor, der koster den enkelte bank penge. Det skal der gøres op med på et tidspunk. Konsekvensen er jo, at bankerne bliver meget forsigtige over for landbruget, så også en dygtig landmand, der altid har gjort det godt, mærker den forsigtighed, og det er jo træls,« siger Lars Krull.