Bank of America løftede indtjeningen 63 pct.

Bank of America sikrede sig et gevaldigt løft i indtjeningen i andet kvartal, hvor bundlinjen blevet øget med 63 pct.

Foto: JUAN BARRETO

Helt præcist havde banken, en af USA's allerstørste, et nettoresultat i kvartalet på 4 mia. dollar mod 2,5 mia. dollar et år tidligere.

Det svarer til 0,32 dollar per aktie, hvor analytikerne havde ventet 0,26 dollar per aktie i indtjening ifølge et estimat indsamlet Bloomberg News.

Overskuddet blev skabt på baggrund af indtægter på 22,9 mia. dollar - en stigning på 3 pct. Her var der ventet 22,7 mia. dollar ifølge Bloombergs estimat.

/ritzau/FINANS