Ballade om regningen for piratindsats

Hvem skal nu betale? Intern uenighed i regeringen om, hvem der skal betale regningen for at sende breve til danskere, der ulovligt henter film og musik på nettet.

Hvem skal betale regningen for at sende breve til danskere, der ulovligt henter film og musik på nettet? Fold sammen
Læs mere
Foto: FREDRIK PERSSON
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er voldsom harme i branchen over kulturminister Per Stig Møllers (K) beslutning om, at teleselskaber og internetudbydere skal betale for at sende advarselsbreve ud til de danskere, der henter ulovlige film og ulovlig musik på nettet. Regeringen er splittet i spørgsmålet.

Kulturministeriet offentliggjorde i går efter mange måneders tilløb en slagplan mod piratkopiering. Den sender en tocifret millionregning for at oprette et system og sende breve ud i de næste tre år videre til de danske tele- og internetudbydere.

Internt i regeringen har der været kamp om, hvor regningen skal placeres. I sidste uge deltog videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K), som har ansvaret for den danske IT- og televerden, i en høring på Christiansborg om netcensur. Her slog hun flere gange fast, at »Det er rigtigt vigtigt for mig at bevare nettets frie og åbne karakter og ikke pålægge internetudbyderne unødige udgifter«. Hun gjorde det klart, at »internetudbyderne skal ikke fungere som politi på nettet«.

Kulturministerens indstilling til Folketinget vækker dyb undren og voldsom vrede hos dem, der nu alligevel bliver gjort til politibetjente på internettet.

»At overvælte store omkostninger på tele- og internetudbyderne svarer reelt til at etablere en særskat på telefoni og bredbånd og er i direkte modstrid med regeringens øvrige målsætninger om udbredelse og udbygning af den digitale infrastruktur som grundlag for innovation og vækst i samfundet. Det er et tiltag, som samtidig vil hæve adgangsbarrieren for nye udbydere på markedet og dermed også hæmme konkurrencen,« lyder en fælles reaktion fra Morten Bangsgaard, direktør for brancheforeningen IT-Branchen, og Jakob Willer, direktør for Telekommunikationsindustrien i Danmark.

Minister underkender udvalg

De vil gerne sende brevene ud, for de har kundekontakten. Men de vil ikke betale for, at musik- og filmbranchen, som består af internationale giganter som Sony, Warner og Universal, rammes af pirateri. I stedet mener tele- og internetudbyderne, at det skal gøres endnu enklere og mere attraktivt at få lovlig adgang til film og musik.

»Et markant flertal i udvalget har efter langvarigt arbejde indstillet, at rettighedshaverne som den part, der nyder fordel af modellen, også skal bære størstedelen af omkostningerne. Det gælder både de deltagende ministerier, IT-Branchen, Dansk Industris ITEK og Forbrugerrådet. Det er derfor vanskeligt at forstå, at kulturministerens konklusion på dette langvarige udvalgsarbejde umiddelbart synes at underkende udvalgets indstilling,« påpeger Morten Bangsgaard og Jakob Willer.

Venstres teleordfører er heller ikke enig i, hvor rudekuverten skal sendes hen: 

»Det er helt afgørende, at broderparten af omkostningerne afholdes af rettighedshaverne. Hvis der er problemer med, hvad der står i Berlingske, er det ikke avisbuddet, der straffes, men den ansvarshavende chefredaktør. Ligesåvel skal de, der begår ulovligheder, stå til ansvar, og ikke dem, der sørger for, at man kan sende nuller og ettaller ud i cyberspace. I forhandlingerne har telebranchen tilbudt at forestå driften af systemer, mens rettighedshaverne tager de øvrige omkostninger, og det må man naturligvis stå ved,« siger Torsten Schack Pedersen (V) til Berlingske Business