Bagsiden af væksten i Mærsks havne

Med APM Terminals’ ekspansion i vækstmarkeder udfordres selskabet også af korruption og krav om smørelse. Enhver indblanding i korruption udløser straks en fyreseddel fra topchef Kim Fejfer, men smørelse kan ikke undgås fuldstændig, fortæller han.

At etablere sig i fremmede havne, som her Onne-terminalen i Nigeria, kan byde på forskellige udfordringer i form af »smørelse« – også for APM Terminals. Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

Der er en bagside af enhver medalje. Og prisen for APM Terminals’ succes i vækstmarkeder som Afrika og Latinamerika er konfrontationen med korruption.

Topchef Kim Fejfer understreger, at selskabet har en absolut nultolerance over for korruption, men småbeløb i smørelse – de såkaldte »facilitation payments« – kan ikke undgås helt.

»Vi har en total nultolerance over for korruption. Som en stor international virksomhed kan man ikke deltage i den slags ting. Det gode er, at det ved vores modpart i forhandlinger også. Hvis man vil lave forretning med os, så ved man også, at det ikke er en del af værktøjskassen,« siger topchefen.

Han medgiver, at der uundgåeligt vil være folk i en 20.000 mand stor organisation, der over tid bliver mødt med korruptionskrav, når man er tilstede i nogle af verdens mere korrupte lande.

»Vi gør et kæmpe stykke arbejde med at træne og uddanne vores folk i vores politik, men det vigtigste er måske tonen fra toppen. Der er jeg meget konsekvent, og det er årsag til direkte fyring, hvis nogen skulle deltage i den slags.«Og det er sket?

»Ja, ikke ofte, men der var en sag for tre-fire år siden.«

Topchefen vil ikke nævne de lande, hvor udfordringerne er størst, men et kig på Transparency Internationals korruptionsindeks giver sandsynligvis en meget god indikation af, hvilke lande der er tale om. Mens Danmark på denne liste ligger nr. et som verdens mindst korrupte land, ligger Angola helt nede som nr. 157 ud af 176 lande, og lande som Cameroun og Nigeria er placeret som nr. 144 og nr. 139 – alle sammen lande, som APM Terminals har havneterminaler i.

Groft sagt kan man sige, at korruption handler om at betale sig til noget, der ellers ikke kunne lade sig gøre, mens smørelse omhandler mindre beløb, der får tingene til at glide lettere, uden at ændre en given sags udfald. Det kan f.eks. være politi eller toldere, der kræver smørelse for at lade personer eller varer passere bestemte steder hurtigt i stedet for enorm lang ventetid.

»Det er en ting, som vi arbejder imod, og som vi helst ser undgået. Det er desværre en del af, at gøre lokal forretning i nogle af de lande. Men politikken er at arbejde imod det og helst undgå det,« understreger Kim Fejfer.

I A.P. Møller – Mærsk findes der ikke en fast beløbsgrænse for smørelse, men grundreglen er, at man ikke må udsætte sig selv for fare eller komme til skade som konsekvens af at nægte smørelse.

Føler en ansat sig nødsaget til at betale smørelse, skal det rapporteres til chefen omgående.

»Vi gør intet, som er under bordet. Hvis der bliver foretaget en udgift til »facilitation« (smørelse, red.), så skal det optræde i regnskabet,« fortæller Fejfer.

Også selskaber som Carlsberg og FLSmidth har tidligere i Berlingske fortalt, at smørelse ikke kan undgås visse steder i verden.