Bagger snød sin partner

Stein Bagger fuskede med ejerforholdene i Agios United og snød Allan Vestergaard.

Foto: Scanpix.
Læs mere
Fold sammen
Den bedragerisigtede it-direktør Stein Bagger fuskede med ejerforholdene i investeringsselskabet Agios United. Selv om partneren Allan Vestergaard ejede halvdelen af selskabet, fremgik det af alle officielle dokumenter, at Stein Bagger var eneaktionær. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Ifølge kurator Boris Frederiksen er der ingen tvivl om, at Stein Bagger snød sin partner.

Boris Frederiksen har fundet e-mail-korrespondance i IT Factory, som bekræfter Allan Vestergaards medejerskab af Agios United.

Allan Vestergaard havde ifølge avisens oplysninger intet kendskab til den svindel, som Stein Bagger gennemførte i IT Factory. Og han fik ingen oplysninger om de mere end 60 millioner kroner, som blev udbetalt til Agios United som udbytte eller salg af aktier.

Vestergaard blev holdt hen med snak og løfter om udbetaling af udbytte i slutningen af 2009.

/ritzau/