Avisdrift er - stadig - big business

Verdens skarpeste forretningsmænd står i kø for at købe gammeldags papiraviser. Det er fortsat big business – og finansieringskilde for de nye internetmedier. Kravet om afkast står over hensynet til pluralisme og redaktionel uafhængighed.

En af verdens mægtigste mediemoguler, den 76-årige australsk-fødte Rupert Murdoch, har åbenbart ikke forstået ret meget af, hvad der foregår på mediemarkedet i disse år.

Murdoch har i et par måneder belejret selskabet Dow Jones, som bl.a. udgiver papiravisen Wall Street Journal, og nu ser det ud til, at ejerfamilien Ban­croft vil slippe sin stemmemajoritet i Dow Jones, således at Murdoch kan få endnu et trofæ ind under de efterhånden bredt favnende vinger. Bancroft-familien har den sidste rådslagning i morgen.

Murdoch er klar til at lægge fem mia. dollar – over 25 mia. kr. – for Dow Jones, og det selv om en masse medieeksperter har afsagt døden over den trykte avis til fordel for internettet. Men den nyhed har hverken Murdoch eller en række andre milliardærer, som står i kø for at købe de »gammeldags« papiraviser, åbenbart fanget. Bl.a. den tidligere General Electric-topchef, Jack »Neutron« Welch, som er klar til at lægge nogle milliarder kr. på bordet for at overtage regionalavisen The Boston Globe, filmmanden David Geffen og lignende.

Disse milliardærer er kendt for at kunne lugte en god forretning på lang afstand, og selv om kærligheden til tryksværtenyheder kan spille ind, handler det for 99 pcts. vedkommende om kølig forretning. Så hvad er det disse »old media« fortsat kan bidrage med i disse forandringernes år?



KØLIG FORRETNING ER DER foreløbig ikke i internetmedierne, selv om de nye medier kan fremvise flotte, tocifrede vækstrater år for år. Indtægterne ligger i størrelsesordenen fem og ti pct. af avisernes indtægter, og dermed kan de stigende indtægter fra »new media« langtfra matche de faldende indtægter fra »old media«.

Med faldende oplag og faldende annonceindtægter falder selvfølgelig også afkastet, som ikke længere er så svulmende som i salig W. R. Hearsts tid (inspirationen til Citizen Kane-filmen.) Men det hører dog med, at de store børsnoterede aviser i USA fortsat giver et afkast på gennemsnitligt 17 pct. – og det er afkast, som kan give selv kapitalfonde et sultent blik i øjnene. Det afkast kan dog ikke opretholdes, hvis Murdoch, Jack Welch og de andre mediebaroner ikke gør noget.

Midlet til at øge afkastet er først og fremmest besparelser. Utallige er de historier verden over, hvor 10, 20 og 30 pct. af de redaktionelle stillinger barberes bort. F. eks. hos San Francisco Chronicle, som skal nedlægge 25 pct. redaktionelle stillinger. Derudover kan der hentes store gevinster ved at bruge det samme redaktionelle stof til en større kreds af aviser og andre medier i koncernen. Genbrug, som finansfolk kalder synergier. Således må det forventes, at Wall Street Journal-stoffet i høj grad skal danne grundlaget for Murdochs nye finansielle TV-medie, Fox Business. Enhedsomkostningerne reduceres således.



MEN DET ER FAKTISK IKKE kun de gammeldags papiraviser, som i disse år oplever at måtte skære dybt i produktionsomkostningerne. Den privatejede tyske TV-Station Sat.1 har taget skridtet fuldt ud og nedlagt nyhedsredaktionen for at øge afkastet til 30 pct. Det er for dyrt at lave journalistik.

Også nærværende avis, Berlingske Tidende, har oplevet, at kravene til afkastet er blevet særdeles kontante, efter at den engelske mediekoncern Mecom overtog Det Berlingske Officin i 2006. Investorerne i mediehusene kræver, at mål og budgetter holdes, også selv om oplag og annoncemængder falder.

Samlet set er vi altså fremme ved følgende: Ja, de »gammeldags« avishuse med trykte medier er kommet sent i gang med en nødvendige effektivisering – og der er måske endnu lidt at hente hist og pist – og ja, der kan opnås betydelige synergigevinster ved at genbruge redaktionelt stof, men det øger ikke pluralismen, og det giver seriøsiteten og grundigheden sværere vilkår for den selvudnævnte fjerde statsmagt. Forenklet kan man sige, at færre nyheder, skal hente flere penge hjem til ejerne.

Føromtalte Rupert Murdoch har aldrig lagt skjul på, at han er aktiv ejer i sin mediekoncern med nu over 100 aviser, filmstudier, TV-kanaler m.m., som er bygget op om News Corp. Og også, at han aktivt vil have indflydelse på, hvem der skal være de ledende redaktionelle beslutningstagere på de enkelte medier. Det har skabt konflikter og diskussioner om den redaktionelle frihed og uafhængighed af økonomiske og politiske interesser.

Netop den redaktionelle frihed har været et ømt punkt i forhandlingerne om at overtage Wall Street Journal. Først forlangte sælgerne, at der blev etableret et særligt og uafhængigt redaktionelt forum på avisen, som køberen, News Corp., skulle forpligte sig på. Men det afviste Murdoch. Foreløbig er rygtet om papiravisens død overdrevet. Men den må affinde sig med en ny rolle.