Autister og erhvervslivet fletter fingre

De gemmer på mange brugbare ressourcer, hvis man tænker i alternative baner. De velfungerende autister klarer sig selv, men bliver ofte tabt på gulvet. Det gør et nyt projekt op med.

Ditte Reich har autisme, men har trods det fået job hos Novo Nordisk Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech

Nej tak. Velkendte ord for de fleste velfungerende autister, der søger arbejde. Et flot CV bliver smidt i skraldespanden, så snart arbejdsgiverne smager en ekstra gang på ordet autist.

Men et nyt projekt mellem Novo Nordisk, Foreningen Autisme og Beskæftigelsescenter for Unge, Project Opportunity, vil ændre synet på de mennesker, hvis kabler i hjernen er skruet sammen på en lidt anden vis. Virksomheder skal begynde at sige ja tak i stedet.

»De kan bare nogle ting, som vi andre ikke kan. Såsom fotografisk hukommelse, strukturering, og de kan lave det gentagne arbejde uden at blive træt af det, hvor vi andre kan sidde og hive os selv i håret over det.

Der er nogle kompetencer, som kan, med relativt få justeringer i arbejdslivet, blive en win-winsituation for begge. Projektet er opstået for at få virksomheder til at mødes med de unikke kompetencer, som vi kan bruge,« siger Liselotte Hyveled, projekt vice precident i Novo Nordisk og en af hovedkræfterne bag Project Opportunity.

Projektet løber i to år og slutter næste år til april. Novo Nordisk har fem kandidater, hvor to af dem er blevet fastansat. Typisk er stillingerne nogle, som har tilhørt studentermedhjælpere, eller hvor andre ansatte har skiftedes til at udføre opgaverne.

Novo Nordisk har afsat omkring tre millioner kroner til projektet, som blandt andet dækker over løn, pension og uddannelse, men også uddannelse af kolleger, chefer og mentorstøtte samt samarbejdet med Beskæftigelsescenter for unge.

Mads Krogsgaard Thomsen, koncernforskningschef i Novo Nordisk, er manden, der har haft pengepungen fremme og fundet projektet.

»Vi taler rigtig meget om diversitet, og jeg skal have ikke-danskere og kvinder og forskellige aldersgrupper repræsenteret, og det her er jo lige så meget diversitet, som at du er mand og kvinde. Psykiske sygdomme, fordi de er usynlige, er et overset fænomen. Så kan man jo diskutere, om det er en psykisk sygdom eller en anden måde at være på i sin hjerne.

Jeg vælger lidt at se på, at det er en anden måde at være på, som måske ikke passer til det pulserende liv til dagligt, men som er fantastisk, hvis du bare indretter dagligdagen efter det,« siger han til spørgsmålet om, hvorfor han sagde ja til at funde projektet.

En ny undersøgelse fra SFI viser, at kun 24 pct. personer med psykiske lidelser er i arbejde mod mellem 45 pct. og 64 pct. blandt personer med enten et mobilitetshandicap, et sanse- og kommunikationshandicap eller en sygdom som væsentligste handicap.

»Det er en generel tendens, at de danske virksomheder er ved at få mere viden om, at mennesker med autisme har særlige evner ,de kan bidrage med. Men det er mere os, der henvender os mod de danske virksomheder,« siger Mehdi Owliaie, centerleder for Beskæftigelsescenter for unge.

Hån påpeger, at der er kommet mere fokus på beskæftigelse både i forhold til den politiske dagsorden og foreningerne der de sidste fem år begyndt at have meget mere fokus på beskæftigelse med handicappede.

En anden dimension er myten omkring, at de fleste handicappede ikke vil komme i jobcentrene, men de fleste handicappede ønsker faktisk et arbejde. Så der er også et borgerperspektiv i det. En årsag til en afstandstagen fra de danske virksomheder kan have haft rod i en finanskrise.

»De fleste virksomheder er åbne og vil gerne tale om det, men når økonomien har været dårlig, så siger man, at det har man ikke ressourcer til. For det er en investerering, i hvert fald i opstartsfasen,« siger Mehdi Owliaie.

Så er rummeligheden tilbage blandt de danske virksomheder, nu hvor finanskrisen er ved at være et levn fra fortiden?

»Hvis jeg skal generalisere, så går det ikke godt. Vi mangler rigtig, rigtig mange virksomheder, som kunne tage flere i arbejde. Vi kan godt være meget mere rummelige,« siger han og fortsætter:

»Det er jo et kæmpeproblem. I det system vi har i øjeblikket, så har du to muligheder som ung. Enten skal du være i uddannelse eller i job. Og hvis du så ikke får et job, så er det, du bliver kastet rundt i systemet, og i sidste ende kommer til at sidde derhjemme og får flere problemer ud af det,« slutter Mehdi Owliaie.

»Jeg har ikke tid lige nu. Kan du ikke sætte dig og kigge på din PC en times tid?« Sådan lød det fra en travl leder, da en af kandidaterne spurgte om mere information for at komme videre med sin opgave. Hvor vi andre ville sidde en time og tjekke mails eller begynde på andet arbejde, sad kandidaten og stirrede på sin computer i en time. Og det er netop én af udfordringerne. Direkte tale. Kommunikationen har derfor været svær til tider, nævner Liselotte Hyveled. Men det er ikke det eneste.

»Det, der har været vores største udfordring, er, at vi troede de kunne arbejde fuldtid. Der er så mange indtryk, så der, hvor vi andre kan filtrere, kan de ikke. Så det har været at forventningsafstemme. Alle er ansat halv- eller trekvarttid,« siger Liselotte Hyveled og påpeger, at det samtidig var en udfordring mht. Novo Nordisks kultur med, at når du får en opgave, så følger du den selv til dørs.

»Og der er det en smule anderledes. Her skal der være struktur, det er vigtigt, de får en ugeplan med opgaver for mandag, tirsdag, onsdag og så videre. Så der skal man som leder lede lidt anderledes.«

Men trods udfordringer tager de en runde mere. Efter april næste år begynder samme projekt igen med nye kandidater. Pengene er allerede øremærket.