Australsk minedirektør: »Ja til royalty«

Splittelse. Australske Greenland Minerals & Energy, der vil bygge en uranmine i Grønland, er varm tilhænger af Siumuts planer om indførelse af royalties. Et af partiets nøglepersoner, Lars Emil Johansen, har en fortid som formand for minefirmaets grø

Vinderen af det seneste grønlandske valg, Siumut-lederen Aleqa Hammond, hælder til at indføre royalties på mineselskaberne i stedet for selskabsskat. Foto: Ulrik Bang/EPA Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I den globale mineindustri har der længe været store forventninger til, at Grønland får sat gang i sin egen mineindustri. Men blandt mineselskaber med fremskredne projekter er der imidlertid splittelse om holdningen til Siumuts stærke ønsker om at indføre royalty på mineraler, der eksporteres fra landet.

Rod Mclllree, direktør for det børsnoterede australske Greenland Minerals & Energy, er en af dem, der byder royalty velkommen. Mineselskabet har længe arbejdet på at få lov til at bygge en kontroversiel og omdiskuteret mine i Kvanefjeld i Sydgrønland, hvor der skal brydes sjældne jordarters metaller med uran som biprodukt.

Om royalty siger firmaets direktør Rod Mclllree: »Det vil vi tage imod med åbne arme. Mit råd til de grønlandske lovgivere er, at det nye system skal være baseret på to centrale fundamenter. Systemet skal være klart og forståeligt for globale investorer. Og det skal kunne sammenlignes med andre lande, der konkurrerer om investorer til mineindustrien«.

I sin salgstale fremhæver direktøren, at Kvanefjeld-projektet, når det er i fuld drift, vil øge Grønlands bruttonationalprodukt med mere end 20 procent. Samtidig vil selskabet betale hundreder af millioner af dollar i skat om året til Grønland og give flere end 150 arbejdspladser til grønlændere.

Ophævelse af nultolerancen

Ophævelse af den såkaldte »nultolerance« over for uran er en af Siumuts mærkesager. Med den store stemmesluger ved landstingsvalget, Siumut-lederen Aleqa Hammond, ved rorpinden i Grønland kan uranminen i Kvanefjed være på vej efter det politiske magtskifte. Det nye koalitionslandsstyre vil gøre op med den hidtidige »nultolerance-politik«, som det væltede IA-landsstyre har holdt fast i.

Greenland Minerals & Energy er med det gældende regelsæt forhindret i at aflevere en ansøgning om tilladelse til Kvanefjeld-minen. Reglen om nultolerance blev udarbejdet i 1980erne og bakket op af både det grønlandske landsting og Folketinget. Den fastslår, at der i Grønland ikke må brydes mineraler med et radioaktivt indhold på mere end det naturlige niveau på 4-60 gram pr. ton malm.

Derfor er brydning i området med urankoncentrationen i malmen, der hovedsagelig indeholder sjældne jordarter og zink omtrent 365 gram pr. ton, totalt udelukket.

Oplagt kandidat til førertrøjen

Siumut har tætte relationer til det australske mineselskab. Den mest oplagte kandidat til formandsposten for Grønlands Landsting er tidligere landsstyreformand og folketingsmedlem Lars Emil Johansen, der i en periode har været stærkt involveret i bl.a. Kvanefjelds-projektet.

Frem til 2011 var han bestyrelsesformand for Greenland Minerals & Energys grønlandske datterselskab, der har licens til efterforskning af uran, sjældne jordarter og zink. Siden han gik af som formand, har han været tilknyttet firmaet som en slags konsulent for mineselskabet.

Lars Emil Johansen har derfor givet kunnet sætte sit tydelige præg og give input til det nye landsstyrekoalitionens »regeringsprogram«, inklusiv de bebudede ændringer af rammelovgivningen for minedrift og skat, dvs. storskalaloven og royalty.

Programmet fremlægges i forbindelse med Aleqa Hammonds ventede præsentation af medlemmerne af Grønlands nye landsstyre i dag eller i morgen.