Australiere vil bygge for 2,5 mia. kr. i Grønland

Det australske mineselskab Greenland Minerals and Energy har ambitioner om at bryde malm med sjældne jordarter og uran til en salgsværdi på to milliarder kroner årligt.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kvanefjeld-projektet ved den lille arbejdsløshedsplagede by Narsaq i Sydgrønland har potentiale til at blive en af verdens største miner for sjældne jordarter med uran som et indbringende biprodukt.

Ambitionen i det børsnoterede australske mineselskab Greenland Minerals and Energy er ifølge direktør Shaun Bunn fra 2017 at producere tre millioner ton malm om året. Han anslår, at omsætningen bliver på to milliarder kr.

Til trods for at selskabet har brugt godt og vel 400 mio. kr. på efterforskning af uran og sjældne jordarter, som bjerget Kvanefjeld er spækket med, har Greenland Minerals and Energy endnu ikke haft lov til at søge om tilladelser til at bygge minen, bryde malmen og eksportere produkterne fra Grønland.

Ophævelse af forbud med at bryde uran

Men de nye signaler fra Grønland om, at Landsstyret med regeringsleder Aleqa Hammond, Siumut i spidsen vil ophæve nultolerancen over for uran som biprodukt, har for alvor sat skub i selskabets planer.

Det har vakt jubel i det australske mineselskab, hvis grønlandske datterselskab i årene 2009-11 havde den nyvalgte landstingsformand Lars Emil Johansen fra Siumut som bestyrelsesformand. Siden 1988 har det været forbudt at bryde uran i Grønland.

Firmaet med hjemsted i Perth i det vestlige Australien håber på at kunne få bygge- og udvindingstilladelse fra Landsstyret i løbet af næste år.

1.000 ansatte i anlægsfasen

Det skal ses i lyset af, at Kvanefjeld-minen er et af de projekter, der står øverst på styrets ønskeliste om at få kickstartet en mineindustri i Grønland. I dag har Grønland kun en skrantende guldmine i Sydgrønland.

»Greenland Minerals and Energy har i seks år i samarbejde med stakeholders i både Grønland og Danmark arbejdet på at få gang i udviklingen af projektet. Vi arbejder tæt sammen med de grønlandske myndigheder for at afdække de risici og muligheder, der er ved at få minen i produktion,« siger Shaun Bunn.

Han overtog for et par måneder siden posten som administrerende direktør for Greenland Minerals and Energys datterselskab efter Ole Ramlau-Hansen. Shaun Bunn har været driftsdirektør i moderselskabet i fire år.

Udgiften til at etablere minen ligger på omkring 2,5 mia. kr. Afhængig af hvor meget egenkapital, selskabet skal lægge på bordet, skal Greenland Minerals and Energy rejse omkring 60 procent af de budgetterede projektomkostninger – dvs. 1,5 mia. kr. – hos investorer.

Raffineringen, altså dét at adskille sjældne jordarters metaller og uran, skal foregå i Kina, Sydkorea, Baltikum eller USA. Ifølge direktør Shaun Bunn vil der blive brug for 1.000 arbejdere i en anlægsfase på to år.

Han venter, at minen vil give beskæftigelse til 380. Heraf ventes de 160 job at gå til danskere og andre europæere, mens grønlændere kan besætte de resterende stillinger.