Audis kontorer ransaget ved daggry

Audi fik onsdag morgen besøg af politiet, der ransagede den tyske bilproducents kontorer i Ingolstadt og Nerckarsulm, skriver Bloomberg News.

Foto: ODD ANDERSEN

Audi, der er ejet af Volkswagen, samarbejder med myndighederne, siger talsmand Jürgen de Graeve.

Ransagningen kommer i forbindelse med det såkaldte "dieselgate", hvor Volkswagen har installeret manipulerende software i sine biler, der skal skjule de reelle udledninger fra dieselbiler.

Statsanklagerens kontor i München bekræfter i en separat meddelelse, at Audi undersøges for dieselmanipulation i 80.000 biler i USA.