Audi indrømmer monopolagtig adfærd i Kina

Tyske Audi, der er et af flere bilmærker under Volkswagen Group, indrømmer at have ført monopolistisk adfærd på det kinesiske marked og vil acceptere en efterfølgende straf.

Tyske Audi, der er et af flere bilmærker under Volkswagen Group, indrømmer at have ført monopolistisk adfærd på det kinesiske marked og vil acceptere en efterfølgende straf. Fold sammen
Læs mere
Foto: ROLEX DELA PENA
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det skriver Bloomberg News tirsdag og henviser til den kinesiske avis, Economic Information Daily, som angiveligt har været i kontakt med kilder, der ikke ønsker at citeres.

Audi er ifølge Bloomberg News den første bilproducent, der står ved ulovlig og monopolitisk adfærd i Kina, og det kan i sidste ende betyde en bøde på 100 mio. yuan (16 mio. dollar) fra de kinesiske myndigheder.

I starten af august besluttede en anden tysk bilproducent, Daimler, at sænke priserne på reservedele i Kina med gennemsnitligt 15 pct. Det skete samtidig med, at landets myndigheder indledte undersøgelser i forhold til, om branchen har taget for høje priser.

Ud over Daimler, der står bag Mercedes-modellerne, har også Volkswagen sænket priserne på reservedele i Kina.

Sammen med de to bilproducenter har de kinesiske myndigheder indledt en undersøgelse af BMW samt japanske bilproducenters priser på reservedele for at fastslå, om de har været sat kunstigt højt, oplyste kilder i juli til Bloomberg News.