Audi gør op med sin nazi-fortid: »Vi vil gerne fra det dybeste af vores hjerte undskylde«

72 år efter Adolf Hitler skød sig selv i sin bunker, har Audi nu for alvor startet sit opgør med selskabets dunkle fortid.

Audi, der udspringer af det gamle Auto Union, gør nu et helhjertet forsøg på at gøre op med sin brug af slavearbejde under nazi-regimet. Det sker dog ganske sent. Fold sammen
Læs mere
Foto: LUKAS BARTH

Da Helga Kinsky, en dengang 14-årig, jødisk østriger, blev læsset af kvægvognene foran koncentrationslejren Auschwitz, blev hun ikke som størstedelen af de andre uønskede sendt i gaskammeret. Hun blev i stedet sendt i tvangsarbejde hos Auto Union – det senere Audi. Hun fik arbejdernummeret 280, og på ryggen af hendes tøj var der malet et stort »KL« – forkortelse for koncentrationslejr.

Den tyske avis Süddeutsche Zeitung har talt med Helga Kinsky, og hun fortæller, hvordan hun arbejdede under farlige og uværdige forhold – ofte uden mad.

I Tyskland findes der utallige historier som Helga Kinskys, og en lang række virksomheder har i efterkrigsårene gået bodsgang for deres rolle i nazi-tidens forbrydelser. Audi er én af disse virksomheder, og bilproducenten har netop sendt et brev til Helga Kinsky:

»De er en af de damer, som fra 1944 til 1945 af Auto Union-datterselskabet Agricola GmbH blev udnyttet under uværdige omstændigheder og måtte opleve megen lidelse. For dette vil vi gerne fra det dybeste af vores hjerte undskylde over for Dem,« skriver Audi.

Det er et helhjertet brev, som Audi har skrevet. Men ifølge Süddeutsche Zeitung er Audi et af de sidste selskaber til at vedkende sig sin mørke fortid. Grundlæggeren af det moderne Audi, Richard Bruhn, der var medlem af nazistpartiet og direktør under brugen af slavearbejde, blev i lang tid hyldet som en helt i Audi. Det var først i 2010 – efter flere afsløringer i det tyske magasin Wirtschaftswoche – at Audi igangsatte en intern undersøgelse af sin fortid. Konklusionerne var benhårde.

Auto Union var »i et skandaløst omfang« indviklet i koncentrationslejrene.

Ifølge Süddeutsche Zeitung skete der bare ikke noget i Audi, efter rapporten blev offentliggjort. De seneste to år har det dog ændret sig, og nu financierer Audi en del af mindesmærket ved koncentrationslejren i byen Flossenbürg i Bayern, ligesom nye lærlinge i Audi får en benhård indføring i bilselskabets mørke sider og tager på besøg i netop Flossenbürg.

»I de seneste to år har meget rykket sig hos Audi,« siger Jörg Skriebeleit, som leder mindesmærket ved Flossenbürg, og som tidligere har kritiseret Audi hårdt, »Mange mener det oprigtigt og ærligt med at indhente det tabte.«

Audi er ikke det eneste selskab, der løbende må forholde sig til dets rolle i Det Tredje Rige. VW kom for nogle år siden i et stormvejr, efter en historieprofessor i koncernen stoppede. Det formentlig værste firma, når det kom til forbrydelser i nazi-tiden, IG Farben, lukkede endeligt i 2011.