ATP tavs om nyt milliardtab efter TDC-salg – nu kræver politikere svar: »Tålmodigheden er brugt op«

ATP har de seneste år tabt milliarder efter en række fejlslagne investeringer. Nu står danske pensionskunder til at lide et nyt giganttab efter salget af TDC. Pensionskassen vil dog ikke oplyse milliardbeløbets størrelse, og det møder hårdt kritik fra politikere, der kræver svar.

Martin Præstegaard er topchef i ATP, der afviser at fortælle, hvor mange af danskernes pensionsmilliarder der er gået op i røg i kølvandet på salget af TDC. De seneste år har han og ATP tabt hundredvis af danskernes tvungent indbetalte pensionsmidler. Niels Ahlmann Olesen

Nu føjes endnu en kuldsejlet investering til rækken.

ATP – danskernes fælles pensionskasse – må efter salget af telekæmpen TDC sande, at pensionsmidler er gået tabt.