Danskernes fælles pensionskasse ATP skyder 3,6 milliarder kroner i opkøbet af Nets, mens de to amerikanske kapitalfonde Advent International og Bain Capital kun kommer med 2,6 milliarder kroner hver. Alligevel kommer ATP kun til at eje knap seks procent, mens de to amerikanske fonde sætter sig på hver godt 47 procent. Det ligner umiddelbart en dårlig aftale for ATP, men det er det langtfra.

De store forskelle i ejerandele skyldes, at ATP kun køber aktier for 300 millioner kroner, mens de resterende 3,3 milliarder kroner er et særpræget lån, der er med til at finansiere opkøbet af Nets til i alt 17 milliarder kroner.

Lånet er en mellemting mellem gæld og egenkapital – det man i finansverdenen kalder hybridkapital. Og det bliver med stor sandsynlighed en forrygende forretning for ATP.

Lånet er ifølge Berlingskes oplysninger nemlig skruet sådan sammen, at det forrentes med mindst 12 procent om året, men til gengæld bliver de samlede renter akkumuleret, så de først skal betales, samtidig med at hele lånet betales tilbage. ATP er samtidig dårligere stillet i kreditorkøen, end de banker der stiller de resterende 8,2 milliarder kroner i lånekapital til rådighed.

Men ATP bliver altså betalt fyrsteligt for konstruktionen. De minimum 12 procent i rente svarer til omkring 400 milioner kroner om året.

Da indtjeningen fortsat ventes at være stabilt stigende i Nets, er risikoen for, at lånet ikke kan betales tilbage, reelt uhyre beskeden, og dermed får ATP betaling for et såkaldt »højrisiko-lån«, uden at risikoen er så voldsom endda.

ATPs administrerende direktør, Carsten Stendevad, vil ikke kommentere på detaljerne, men bekræfter, at det er en yderst god forretning for ATP.

»Vi får et godt fornuftigt afkast af det, og vi kan godt lide risiko-afkast-profilen. Vi kan ikke sige, hvad renten er, men det bliver godt og attraktivt for vores medlemmer,« siger Carsten Stendevad, som også insisterer på, at man ikke må kalde det »et lån« på grund af den utraditionelle karakter.

Den særprægede konstruktion har været medvirkende til, at konsortiet med ATP, Advent og Bain har været i stand til at byde næsten to milliarder kroner mere end de konkurrerende konsortier anført af henholdsvis det franske IT-selskab Atos og den nordiske kapitalfond Nordic Capital. Samtidig har det spillet en vigtig rolle i, hvorfor ATP valgte Advent/Bain-konsortiet i stedet for de andre konsortier, der bejlede til at få ATP med på sit hold.

Fordi lånet er så lukrativt for ATP – og dermed dyrt for Advent og Bain – vil de to amerikanske fonde gerne betale den del af finansieringen hurtigt tilbage. Planen er en større refinansiering, hvor ATP-lånet afvikles inden en børsnotering af Nets om fem-syv år. Men hvor hurtigt, lånet kan afvikles, vil afhænge af udviklingen i Nets’ indtjening.

Det var imidlertid aldrig i spil, at Advent og Bain ville give ATP mere end seks procent af aktierne i Nets, fordi det først og fremmest er amerikanernes handel. Aftalen bliver dog ganske lukrativ for alle parter, hvis potentialet for såvel besparelser som en udvidelse af forretningen er så god som forventet.

De to amerikanske kapitalfonde forventer ifølge Berlingskes oplysninger et årligt afkast på minimum 20 procent af egenkapitalindskuddet. Nets er nu 17 milliarder kroner værd, hvoraf de 11,5 milliarder kroner er lånekapital, og de 5,5 milliarder kroner er egenkapital.

Ved et uændret gældsniveau og et årligt afkast på 20 procent vil værdien af Nets være 25 milliarder kroner om fem år og 30 milliarder kroner om syv år. Men det kræver altså, at de store forventninger til forbedringen af indtjeningen bliver realiseret.