Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Den samlede pris er 1,8 mia. kr., og ATP Ejendomme og AXA investerer hver 50 pct.
Det oplyser ATP.
Hotellerne har et areal på i alt 19.000 kvadratmeter og 468 værelser samt syv butikker og restauranter. Operatøren på begge hoteller er amerikanske Club Quarters, som har et særligt fokus på forretningsrejsende.
Og ATP påpeger, at den centrale beliggenhed midt i City of London er attraktiv på grund af Londons status som finansielt centrum i Europa, hvilket medvirker til stor og stabil efterspørgsel efter hotelovernatninger.
- Vi er meget tilfredse med at kunne udvide vores strategi for internationale investeringer til også at omfatte hotelsegmentet. Det er en attraktiv investering, da hotellerne er meget velbeliggende og afkastet er baseret på lange og solide aftaler.
- Investeringen matcher derfor ATP's overordnede ønske om langsigtede og sikre afkast - til gavn for ATP's medlemmer, siger Michael Nielsen, direktør for ATP Ejendomme, om købet.
Det er ikke første gang, at ATP går sammen AXA. I 2014 købte man kontorkomplekset North Galaxy i Bruxelles.