ATP-chef om milliardsatsning: Banebryder for løsning på klimaudfordring

Guldfuglene giver startskuddet til ny milliardsatsning på grøn infrastruktur i udviklingslande. ATP hopper med og er begejstrede for potentialet i forhold til at løse en af verdens helt store klimaudfordringer.

Ulrik Dan Weuder
Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) får for første gang penge fra pensionskassen ATP, der går med i CIPs fjerde større fond med friske milliarder til investeringer i grøn energi. ATP-vicedirektør Ulrik Dan Weuder er begejstret for potentialet for at løse klimaudfordringer. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR-foto ATP

»Man skal være ydmyg i forhold til den enorme opgave, det er at få omstillet den globale økonomi, men det her er en af de gange, hvor man forhåbentlig om ti år kan se, at det har været en banebryder i en hurtigere grøn omstilling.«

ATP-vicedirektør Ulrik Dan Weuder skal nærmest tages ned fra tagryggen, når han taler om potentialet i den seneste fond, som de tidligere Ørsted-guldfugle hos Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) netop har lanceret.

Målet for fonden er at nå op på en mia. dollar – svarende til 6,65 mia. kroner. Man er allerede nået op på 4,66 mia. kroner, og pensionskassen ATP har sørget for 1,66 mia. kroner af disse, mens også Pensiondanmark, Lærernes Pension samt den norske pensionskasse KLP er med ombord.

Eksplosiv vækst skal gøres grøn

Pengene skal gå til at opføre grøn energi i emerging markets-lande. Det vil primært være i Latinamerika og Asien, men også nogle lande i Østeuropa og Afrika.

Ulrik Dan Weuder forklarer, at det drejer sig om den næste bølge af lande, der gerne skulle have fokus på den grønne omstilling. Det er lande som Indien, Brasilien, Vietnam, Indonesien og Kina.

»I vores del af verden er energiforbruget stabiliseret, og her handler det om at få energien gradvist transformeret til at blive grøn. I vækstlandene kommer der til at ske en eksplosiv vækst i energiforbruget, og der kan det virkelig være med til at gøre en forskel, hvis den stigning bliver grøn,« siger han.

Hos CIP forklarer partner Michael Hannibal, at 75 procent af al ny energiinfrastruktur skal bygges uden for Europa og Nordamerika over de næste 20 år.

»Markedet og væksten er i de her lande, og der skal CIP selvfølgelig også være,« siger han.

Større risiko

Men så er der risikoen ved at opføre store infrastrukturprojekter i lande, hvor der er en højere grad af ustabilitet på en lang række fronter. Den er ganske enkelt højere, forklarer Jacob Pedersen, der er aktieanalytiker hos Sydbank.

»Når man alligevel kaster sig ud i det fra ATPs side, skyldes det formentlig, at man har set de stærke kompetencer, som CIP har demonstreret, at de har, over de senere år,« forklarer han.

Det er syv år siden, at fire af de fem seniorpartnere forlod det daværende DONG med prædikatet »guldfuglene«, og det er kun seks år siden, at de grundlagde kapitalforvalteren CIP, der investerer i grøn infrastruktur. De første tre fonde før denne har samlet cirka 48 mia. kroner, som primært har været investeret i Nordeuropa og USA.

Hos CIP erkender Michael Hannibal, at der er større risici på de nye markeder.

»Det er sværere at eksekvere, og helt simpelt er valutakurserne noget mere volatile. Politisk er der ganske givet også en større volatilitet,« siger han og tilføjer:

»Det er korrekt, at det også afspejler sig i et højere afkastkrav hos vores investorer end i vores eksisterende fonde

Mindre afhængig af offentlig støtte

Jacob Pedersen påpeger derudover, at man ikke længere kan forvente de samme meget høje afkast på især vindmølleprojekter, som man har kunnet førhen. Der er ikke de samme markante offentlige subsidier til projekterne, som der var tidligere, og det vil der slet ikke være i udviklingslandene. Derudover er der sket en skærpelse af konkurrencen i buddene om at opføre grøn infrastruktur.

Som svar på tiltale forklarer Michael Hannibal, at man ikke længere er afhængig af subsidier.

»Over de seneste tre-fem år er der sket en betydelig teknologisk udvikling inden for vedvarende energi, som betyder, at den er konkurrencedygtig med eksempelvis kulkraftenergi. Det fjerner en stor del af risikoen, særligt i udviklingslandene, at vedvarende energi ikke længere – eller i mindre grad – er afhængig af subsidier,« siger han.

Samtidig erkender han, at konkurrencen er øget, når det kommer til de store infrastrukturprojekter inden for grøn energi. Der er flere aktører om buddet, men det gælder for nuværende i høj grad markederne i Nordeuropa og USA.

»På de her nye markeder vil CIP være blandt first movers, ligesom vi var med havvind i USA eksempelvis. Det kommer selvfølgelig til at ændre sig. Men vi har nogle kompetencer via vores fortid i energisektoren, som mange andre fonde ikke har,« anfører han.

Danske virksomheder kan spille en rolle

Hos ATP fremhæver Ulrik Dan Weuder som nævnt potentialet for den grønne omstilling, ligesom han først og fremmest forventer et »højt risikojusteret afkast« til alle de danske pensionister, hvis midler ATP formidler. Som et andet Kinder-æg er der en tredje fordel ved fonden.

»På grund af vores størrelse betyder Danmark i den globale klimakontekst ikke så voldsomt meget. Men vi har viden og teknologi, der kan gøre en forskel. Her kan vi være med til at løfte lande hurtigere i gang med en grøn omstilling,« siger han.

ATP-direktøren regner således med, at danske virksomheder inden for grøn energi får gavn af CIPs udrulning i udviklingslandene. Det kan Michael Hannibal bekræfte.

»CIP er utroligt stolt af at være med til at drive den grønne omstilling i verden. Vi nyder stor fordel af at være fra Danmark, hvor mange teknologileverandører kommer fra. Vi har gjort forretning med danske firmaer i USA både med hensyn til komponenter og viden, og det regner vi også i den grad med at kunne gøre i den her satsning,« siger han.

CIP regner med at have den første investering på plads i slutningen af 2019 eller i starten af 2020. Samlet set forventer man at foretage omkring ti investeringer med omkring tre om året.

I de vestlige lande tager det ifølge Michael Hannibal omkring et år at opføre de meget store vindmølleparker og omkring to år, når det er havvind. Han forklarer, at man nok skal lægge lidt ekstra tid til i de nye markeder.

»Så den første grønne strøm fra enten sol, vind, biomasse eller andre grønne teknologier vil formentlig være oppe at køre i 2021 eller 2022,« siger han.