ATP: Boligejere bør ikke betale for fleksforsikring

Prisen for regeringens sikkerhedsnet under flekslån bør modsvares ved at sætte det løbende gebyr, bidragssatsen, tilsvarende ned, mener Danmarks største investor.

ATP mener, at realkreditinstitutterne bør sænke bidragssatserne, da det nu er investorerne, der overtager risikoen ved refinansiering af realkreditlån med variabel rente. Foto: Kasper Palsnov Fold sammen
Læs mere

Danmarks største investor, ATP, opfordrer nu realkreditselskaberne til at rulle nogle af deres prisstigninger tilbage i lyset af den realkreditpakke, som regeringen har offentliggjort. Pakken flytter nemlig risikoen ved refinansiering af realkreditlån med variabel rente væk fra realkreditselskaberne og over til investorerne. Netop refinansieringsrisikoen var via øgede krav til kapitalen en del af argumenterne for de senere års voldsomme prisstigninger.

»Realkreditselskaberne har øget bidragssatserne væsentligt på korte rentetilpasningslån over de seneste år. Nu overtager investorerne refinansieringsrisikoen, så det kunne give rum for realkreditinstitutterne til at reducere bidragssatserne. I princippet kan bidragssatserne sættes ned med det, som forsikringen koster, så boligejerne ikke kommer til at betale mere,« siger underdirektør Anders Hjælmsø Svennesen fra ATP.

Omverdenen mangler stadig at se den nøjagtige lovtekst, men Anders Hjælmsø Svennesen tror ikke, at forsikringen med et loft over den maksimale stigning på et flekslån til en refinansiering på fem procentpoint bliver dyr.

»Fem-ti basispoint er nok ikke helt urealistisk for et etårigt rentetilpasningslån,« vurderer han.

Det svarer til højst 100 kroner om måneden per lånte million kroner.

I Realkredit Danmark vil adm. direktør Carsten Nøddebo ikke kommentere sagen, før detaljerne om loven er offentliggjort og fastlagt.

»Det er for tidligt at sige, om det trækker bidragene i den ene eller den anden retning. Men stigningen i bidragssatserne skyldes ikke kun refinansieringsrisikoen, og hele den samlede pakke af kapitalkrav kommer stadig ned over os,« siger han.

En af de afgørende faktorer for virkningen af loven er de såkaldte ratingbureauers vurdering af den. De danske realkreditselskaber er alle skiftet fra Moody’s til Standard & Poors. Men Standard & Poor’s er ikke klar til at kommentere lovudspillet og dets virkning.

»Vi skal se den fulde tekst, og vi skal igennem en intern proces. Det sker ikke fra den ene dag til den anden, men jeg lover at stille op, når vi har en kommentar,« siger direktør Per Törnqvist fra Standard & Poors.

Udspillet fra erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) bliver i øvrigt godt modtaget af både investorer og realkreditinstitutter.

»Vi er glade for forslaget, og jeg mener, at det vil være til glæde for både boligejere og investorer. Alle burde blive bedre stillet. For os at se bliver de korte rentetilpasningslån mere sikre, fordi refinansieringsrisikoen er blevet fjernet. Skulle markederne komme i ekstreme situationer – altså hvis renten pisker op af en eller anden årsag – bliver lånene automatisk forlænget,« siger Anders Hjælmsø Svennesen fra ATP.

Han påpeger dog, at der i prospekterne for flekslån i forvejen står, at investorerne er tvunget til at forlænge lånene, hvis rentetilpasningslån slet ikke kan refinansieres.

»Nu bliver det mere transparent, hvad der vil ske, hvis vi skulle komme i den utænkelige situation, at de korte rentetilpasningslån ikke kan forlænges. Og vi som investorer kan prisfastsætte, hvad den forsikring skal koste,« siger ATP-direktøren, der vurderer, at loven vil være med til at underbygge likviditeten i markedet.