Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Tidligt tirsdag morgen i sidste uge bankede det på døren hjemme hos adm. direktør Morten Felding i Charlottenlund. Klokken var lidt over seks. Det var politiet, der bankede på Morten Feldings dør. Kort efter var Morten Felding anholdt og sigtet for bestikkelse.
Morten Felding er topchef for den danske afdeling af Atea, som er hvirvlet ind i en sag om påstået bestikkelse af offentligt ansatte i blandt andet Rigspolitiet og Region Sjælland.
Det hører til sjældenhederne, at en dansk virksomhed bliver sat i forbindelse med bestikkelse. Når det endelig sker, er det typisk på eksotiske markeder som eksempelvis Brasilien, hvor A.P. Møller - Mærsk for nylig via sin brasilianske agent er sat i forbindelse med en stor bestikkelsessag.
Den slags forekommer ikke i hjemme i Danmark. Troede vi. Ikke før det blev til virkelighed, da politiet rykkede ud tirsdag i sidste uge.
Politiet slog til på 17 forskellige adresser på Sjælland og gennemførte ransagninger af både kontorer og private hjem. 13 personer blev anholdt og sigtet, heriblandt altså Morten Felding.
Det hører også til sjældenhederne, at en dansk topchef bliver sigtet for bestikkelse. Men det er også en usædvanlig sag. Kort fortalt handler den om, at to IT-firmaer har stillet mindst en million kroner til rådighed for ansatte i Region Sjælland, Kriminalforsorgen og Rigspolitiet som led i bestikkelse.
Ikke siden Aalborg-borgmester Marius Andersen (S) fik foræret et mosgrønt badeværelse af en af byens storentreprenører har der været en så stor bestikkelsessag i Danmark.
Det ene af de to IT-firmaer i bestikkelsessagen er børsnoterede Atea, som er delvist ejet af den danske succes-milliardær, Ib Kunøe. Han har stået i spidsen for Ateas imponerende vækst. Atea er i dag Skandinaviens største IT-leverandør med en omsætning på 25 milliarder norske kroner. I Danmark omsætter Atea for 5,8 milliarder kroner. På det danske marked er Atea så stor, at virksomheden næsten ikke er til at komme uden om, når store kunder skal købe ind på IT-området.
Vækstraterne skyldes ikke mindst, at det er lykkedes Atea at hverve offentlige kunder i stor stil. Atea-koncernens norske topchef, Steinar Sønsteby har anslået, at mellem 40 og 45 pct. af selskabets omsætning i Danmark kommer fra offentlige kunder. I kroner svarer det til mellem 2,3 og 2,6 milliarder kroner om året.
Men nu sættes Atea altså i forbindelse med bestikkelse af netop offentlige kunder, og det er en alvorlig sag. Statens IT og flere andre offentlige kunder er begyndt at gennemgå deres kontrakter med Atea. Og samtidig har den offentlige indkøbscentral, Statens og Kommunernes Indkøb (SKI) bedt Atea om at garantere over for SKI, at der ikke er brugt bestikkelse under igangværende udbud og i de aftaler, som SKI allerede har indgået med Atea.
Siden sagen brød løs er Atea-aktien faldet omkring 10 pct. For Ib Kunøe, der ejer 24 pct. af Atea-aktierne, betyder det et tab på 140 mio. kr.
Men hvordan kan en så stor og børsnoteret virksomhed som Atea og topchefen for den danske afdeling komme sådan i fedtefadet?
Ja, for det første ser det ud til, at Atea muligvis ikke har haft orden i penalhuset.
For det andet ser det ud til, at Atea uforvarende er blevet ramt af en boomerang, som topchef Morten Felding selv har kastet.
Morten Felding har ikke ønsket at deltage i et interview med Berlingske, men ifølge web-mediet Finans ringede Morten Felding 20. maj til Region Sjællands IT-direktør, Per Buchwaldt, og fortalte om en række uregelmæssigheder, han havde opdaget.
Morten Felding var bekymret for, at regionens udbud af en trecifret millionkontrakt af IT-udstyr var blevet skræddersyet til Ateas konkurrent, som vandt tilbuddet for næsen af Atea i begyndelsen af maj.
Morten Felding fortalte Per Buchwaldt, at nuværende og tidligere Atea-ansatte havde haft en medarbejder fra Region Sjælland samt en medarbejder fra Rigspolitiet på en luksustur til Dubai til 400.000 kr. Turen var uden fagligt indhold. Ifølge Finans fortalte han også om en særlig, konto 2840, hos Atea, som rejserne var blevet betalt fra.
Den chokerede IT-direktør i Region Sjælland ville undersøge sagen og bad Morten Felding om dokumentation. Det gav Morten Felding ham.
»Fakturaer fra hoteller og Eurocar, hotelregninger fra Dubai, restaurantregninger og kopier af de fakturer fra det sidste halvandet år fra de rejser, som også er nævnt i retssagen,« siger Morten Felding til Finans.
På den baggrund meldte IT-direktør Per Buchwaldt allerede dagen efter flere medarbejdere i Region Sjælland til politiet, som efter knap tre ugers efterforskning slog til med de 13 anholdelser og sigtelser i sidste uge.
Morten Felding havde næppe regnet med, at hans opringning ville ende med at hvirvle både ham selv og Atea ind i en af Danmarks største bestikkelsessager. Så havde han nok ikke ringet til Region Sjælland den dag i maj.
Men Morten Felding må have været sikker på, at Atea havde orden i eget hus, og at han havde gjort, hvad han selv skulle i forhold til flere uregelmæssigheder, han havde opdaget kort efter, at han var tiltrådt som topchef for Atea Danmark 1. maj sidste år.
Allerede måneden efter sin tiltræden hørte han ifølge Finans om den særlige konto 2840. Det skete på et møde i juni sidste år med den Atea-medarbejder, som administrerede kontoen, og som er den eneste nuværende Atea-medarbejder, der i dag er varetægtsfængslet.
På mødet fik Morten Felding at vide, at der var »et specielt set-up« omkring Region Sjælland, sådan at 1,5 pct. af Ateas omsætning med regionen blev kanaliseret ind på konto 2840, som kunne bruges til forskellige formål. Morten Felding sagde til medarbejderen, at det lød som »noget pivhamrende ulovligt«.
Morten Felding fik også at vide, at der havde været rejser til USA og weekend-ophold i Danmark, og at der var bestilt en rejse til Dubai, som skulle finde sted i november 2014.
Ikke just en drømmestart for en ny direktør, der formentlig havde ventet sig nye udfordringer af en noget anden karakter. Felding var med egne ord »megachokeret« og ringede ifølge Finans til Ateas koncernchef, Steinar Sønsteby, som er gammel i gårde i Atea. Han kom ind i 1997 og har arbejdet sig op. I februar 2014 blev han udnævnt til koncernchef.
»Jeg forsøgte at afklare, om det var almindelig praksis. Var det tilfældet ville jeg sige op. Men Steinar var chokeret og sagde til mig, at jeg måtte finde ud, af hvor stor skaden var, og hvad det drejede sig om. Træk lige vejret et øjeblik, sagde han, så vi ikke starter en lavine uden grund,« siger Morten Felding.
Sønstebys reaktion overbeviste Morten Felding om, at han skulle blive. Han skred ikke til handling med det samme, men brugte ifølge Finans sin sommerferie på at danne sig et overblik over situationen og på at finde ud af, hvem han kunne stole på.
Efter ferien besluttede Morten Felding, at konto 2840 skulle lukkes. Men ikke prompte.
Ulovlighederne skulle stoppe med det samme, men han gav en eller flere ledende medarbejdere et halvt år »til at finde ud af, hvordan vi fik bragt tingene i orden med regionen«. Ved årets udgang skulle kontoen være lukket.
Rejsen til Dubai aflyste han imidlertid ikke, og det kom til at koste ham dyrt. Politiet har sigtet Morten Felding for overtrædelse af straffelovens §122 ved »at have undladt at gribe ind over for, at virksomheden (Atea, red.) uberettiget forærede medarbejder (...) ved Region Sjælland en rejse til Dubai til en værdi af et endnu ukendt beløb, alt for at formå Region Sjælland til at opretholde den forretningsmæssige forbindelse med Atea«.
Ifølge Morten Feldings udtalelser til Finans faldt det ham aldrig ind, at turen til Dubai kunne være bestikkelse af en offentlig medarbejder, selv om midlerne kom fra Atea.
»Nej, for det var den offentlige embedsmand, som havde bedt om turen. Jeg er ikke jurist med speciale i strafferet og EU-lovgivning og udbudsregler og alt muligt andet. (...) Jeg kom ind i en virksomhed med 1.400 ansatte og 5,8 milliarder kr. i omsætning. Vær lige fair. Prøv at sætte dig ind i det job,« siger Morten Felding til Finans.
Dubai-turen fik dog Morten Felding til at give en skriftlig advarsel til en ledende medarbejder, som på det tidspunkt selv havde sagt op.
I Atea behøver man nu ikke være jurist for at vide, at en tur til Dubai kan opfattes som bestikkelse. Atea har et sæt etiske retningslinjer, som ligger på virksomhedens hjemmeside. Punkt 6.2. handler om bestikkelse, gaver og goder.
Ifølge retningslinjerne må ansatte hos Atea ikke tilbyde »upassende goder« til forretningsforbindelser eller offentligt ansatte med henblik på at påvirke deres handlinger. Gaver og andre goder til forretningsforbindelser må kun være af beskeden værdi og kun gives med passende mellemrum, fremgår det.
Formålet med retningslinjerne er at sikre, at Ateas ansatte handler på en etisk ordentlig måde for at sikre, at Atea efterlever de love, som virksomheden er underlagt, herunder lovgivning relateret til at bekæmpe korruption og bestikkelse.
En overtrædelse af retningslinjerne vil »ikke blive tolereret« og kan føre til interne disciplinære skridt, afskedigelse eller politianmeldelse.
Betydningen af retningslinjerne slås fast med syvtommersøm. Som der står, så afhænger virksomhedens forretning af »tillid og et godt omdømme«.
Men noget tyder på, at ikke alle i Atea har sat sig ind de etiske retningslinjer. Eller måske ikke har taget dem seriøst nok.
Både nuværende Atea-ansatte og tidligere Atea-ansatte er blandt de sigtede. Og Ateas topchef Steinar Sønsteby fandt da også grund til at minde om virksomhedens retningslinjer i efteråret, da der dukkede nogle dyre regninger op fra restaurantbesøg og rejser.
»Det gav os anledning til at indskærpe vores retningslinjer, men de medarbejdere, der var ansvarlige, har allerede forladt virksomheden,« udtalte han et par dage efter, at sagen kom frem.
Det er de samme medarbejdere, som er blandt de sigtede i sagen om bestikkelse, og som forlod Atea for at etablere en konkurrerende virksomhed. Både medarbejdere og den konkurrerende virksomhed er beskyttet af navneforbud.
I Region Sjælland ville Per Buchwaldt gerne have haft oplysninger om uregelmæssighederne i Region Sjælland noget før. Ja, faktisk undrer man sig i Region Sjælland over, at Morten Felding først gik til regionen med sin viden i foråret 2015, da Atea havde tabt et stort udbud til en konkurrent, og ikke allerede sidste år, da Morten Felding hørte om kontoen og turen til Dubai.
»Vi er utilfredse med, at vi ikke fik en orientering på det tidspunkt, da Atea konstaterede, at der var uregelmæssigheder i samarbejdet,« sagde Per Buchwaldt i sidste uge til Jyllands-Posten.
En forklaring på, at der gik så lang tid, kan være, at Morten Felding som ny direktør for Atea Danmark befandt sig i svær balancegang mellem på den ene side at beskytte Ateas forretning og bevare et godt forhold til storkunden Region Sjælland. Sidste år vidste han ikke, hvad han ved i dag, og han kunne risikere at hvirvle en masse støv op, som kunne skade Atea. På den anden side havde han en klar fornemmelse af, at der skete ting, som var på kanten af det ulovlige.
»Jeg kendte ikke til sammenhængen, og hvis jeg havde råbt op og var kørt direkte til politiet, så var det måske blevet blæst op i pressen. Over halvdelen af Ateas omsætning ville være i farezonen. Jeg ville være i en virksomhed med 1.400 ansatte, hvor jeg skulle fyre halvdelen, fordi det offentlige ville stoppe med at købe på baggrund af noget, som måske bare var en storm i et glas vand. Jeg bad min medarbejder om at gå til regionen. I bagklogskabens lys burde jeg have gjort det, men jeg kan jo ikke være alle steder,« siger Morten Felding blandt andet til Finans.
En anden forklaring på, at Region Sjælland først for nylig fik besked om uregelmæssighederne kan være, at Morten Felding efter tabet af udbuddet så en mulighed for at ramme den konkurrent, som var stiftet af tidligere Atea-ansatte, og som havde vundet udbuddet for næsen af Atea.
Sådan argumenterer forsvareren for en af de sigtede, tidligere Atea-medarbejdere, som nu arbejder hos konkurrenten.
»I øvrigt har Morten Felding som direktør i Atea og dermed konkurrent til (navn udeladt pga. navneforbud, red.) – herunder i forbindelse med Region Sjællands IT-udbud – en klar interesse i at skade (navn udeladt pga. navneforbud, red.) og dets direktører,« som der står i et udskrift af retsbogen fra Retten i Næstved, som Berlingske har fået indsigt i.
Konkurrenten vandt ifølge Politiken udbuddet med en vægtet pris på 505 millioner kr., hvilket var 79 millioner kr. lavere end Ateas bud.
Udbuddet kan komme til at spille en central rolle i bestikkelsessagen, da en medarbejder hos Region Sjælland, der er sigtet i sagen, af anklagemyndigheden er mistænkt for at have tilrettelagt udbuddet af it-udstyr til regionen, så det gav Ateas konkurrent en fordel.
Atea og to andre konkurrenter, Fineman og Columbus, har klaget over, at udbuddet foregik på en uigennemsigtig måde, og Region Sjælland har nu helt aflyst udbuddet.
Foreløbig er der kun tale om sigtelser. Politiets sag kan falde fra hinanden. Men hvis politiet kan bevise, at de to IT-firmaer har bestukket offentligt ansatte, kan sagen ifølge ifølge en ekspert i udbudsret blive alvorlig for både Atea og konkurrenten.
»Der er mulighed for, at en myndighed kan eller skal udelukke tilbudsgiver, hvis der falder dom for bestikkelse. Men også uden en dom kan myndighederne frivilligt udelukke en ordregiver, hvis de skriver det ind i udbudsmaterialet og har en rimelig begrundelse«, siger Grith Skovgaard Ølykke, lektor med ekspertise i udbudsret ved CBS til Politiken.
I den offentlige indkøbscentral SKI har adm. direktør Signe Lynggaard Madsen allerede erklæret sig parat til at udelukke Atea fra fremtidige SKI-opgaver, hvis anklagerne om bestikkelse fører til en dom.
Et nyt udbudsdirektiv, som skal implementeres næste år, går imidlertid endnu længere end det eksisterende og vil ramme bestikkelsesdømte virksomheder endnu hårdere.
»Så får man faktisk pligt til at udelukke firmaer, der er dømt for bestikkelse. Der bliver fremadrettet generelt større mulighed for at udelukke virksomheder for at hindre, at det offentlige handler med upålidelige virksomheder,« siger Grith Ølykke.
Artiklen bygger på blandt andet på nyhedsartikler om bestikkelsessagen, pressemeddelser fra politiet og Atea, udskrift af retsbogen fra Retten i Næstved samt oplysninger fra Ateas hjemmeside.