Astronomiske lønninger i hedgefondene

De 20 højest betalte hedgefonde-chefer fik i 2006 en gennemsnitlig indtægt på 3,5 mia. kr., viser amerikansk undersøgelse. Til sammenligning tjente topcheferne hos de største amerikanske firmaer sidste år knap 60 mio. kr. inklusive bonusser.

Dansk professor opfordrer alle til at forhandle benhårdt om prisen, når de sætter penge i fondene.

Uigennemsigtige og dyre. Det er ord, der ofte bliver hæftet på hedgefonde i alverdens erhvervsmedier. Alligevel har investorer over hele verden tilsyneladende en næsten uudtømmelig appetit på hedgefonde eller spekulationsfonde, som de ofte kaldes.

Alene i første halvår af 2007 tiltrak fondene over 1.500 mia. kr. Det betyder, at de omstridte fonde nu har i alt svimlende 1.745 mia. dollar (9.220 mia. kr.) under forvaltning, viser en ny opgørelse fra analysevirksomheden Hedge Fund Research.

Spekulationsfondene er vidt forskellige og dækker over et bredt spektrum af fonde, der investerer i alt fra aktier, obligationer og valuta til guld, sølv, nikkel, tin og skove. Og mens nogle fonde år efter år kan fremvise imponerende afkast, er andre fonde mere ustabile og svingende i resultaterne.

Alligevel er hele branchen gennemsyret af høje omkostninger.

Jesper Rangvid, professor i finansiering på Handelshøjskolen i København, kalder hedgefondenes priser for ”meget voldsomme.”

Jesper Rangvid opfordrer alle investorer til at forhandle benhårdt om prisen, når de sætter penge i hedgefonde. Men mange gange er det ikke muligt at presse fondene, og så må man bare vælge, om man tror så meget på deres evner, at man er villig til at betale de høje omkostninger.

”Jeg tror, at finanskrisen, hvor nogle hedgefonde har tabt store beløb, vil få nogle investorer til at genoverveje, hvor meget de vil betale. Alligevel tyder meget på, at vi vil se fortsat vækst for fondene. Ønsket om at sprede porteføljen er simpelthen for stærkt,” siger han.

De høje omkostninger giver sig udslag ved, at nogle hedgefond-chefer tjener beløb, der får selv de mest astronomiske cheflønninger i store virksomheder til at ligne peanuts.

En opgørelse fra Institute for Policy Studies & United for Fair Economy viser, at de bedst betalte hedgefond-managers i USA i 2006 tjente 22.255 gange så meget som den amerikanske gennemsnitsløn forrige år på knap 160.000 kr. De 20 højest betalte fik ifølge opgørelsen gennemsnitligt 3,5 mia. kr. i årsløn. Til sammenligning tjente topcheferne hos de største amerikanske firmaer sidste år knap 60 mio. kr. inklusive bonusser, skriver avisen International Herald Tribune.

Årsløn på ni mia. kr.
Sidste års topscorer på listen over de bedst betalte hedgefond-chefer er ifølge New York Times den 69-årige tidligere matematikprofessor James Simons. Ved at bruge komplekse computerbaserede matematiske modeller til at handle aktier, obligationer og råvarer opnåede hans hedgefond Medaljon et imponerende afkast på 84 procent før omkostninger.

Mindst ligeså imponerende er James Simons’ indtjening på over 9 mia. kr. sidste år. Ifølge New York Times har James Simons ingen problemer med at tiltrække investorer, selv om han tager nogle af de højeste omkostninger i branchen med et gebyr på fem procent af formuen samt 44 procent af afkastet.

”De investeringseksperter, der tjener allerflest penge, er dem, der laver deres egne hedgefonde. Nogle tjener helt absurde beløb på at forvalte andres penge,” siger Jesper Rangvid.

Per Künow, skandinavisk chef i Man Investments - verdens største udbyder af investeringer i hedgefonde - ser ikke tegn på, at omkostningerne i branchen generelt er på vej ned. Han vurderer dog, at fondenes priser fremover vil svinge mere end i dag. De fonde, der ikke leverer varen, kan ikke i længden blive ved med at opretholde de høje omkostninger.

”Men generelt kan vi se, at investorernes appetit på hedgefonde er til stede med den nuværende omkostningsstruktur. De dårligste fonde får hurtigt problemer med at tiltrække kapital og lukker. Men der opstår samtidig langt flere nye fonde hvert år,” siger Per Künow, der er chef for Man Investments skandinaviske forretning.

Han henviser til, at 700 hedgefonde bukkede under sidste år, mens 1.500 nye fonde så dagens lys. I alt findes der nu 9.800 fonde på verdensplan, heraf langt de fleste i England og USA. Høje omkostninger eller ej, hedgefondene er kommet for at blive.

Læs stor specialrapport om hedgefondene i Berlingske Nyhedsmagasin fredag