Arvingen der først takkede nej

Faktisk havde Katja Nowak Nielsen ikke specielt stor lyst til at tage over i familievirksomheden Nowaco efter sine forældre. Men af respekt for sin far gav hun det en chance. Nu sidder hun i direktionen og bestyrelsen i milliardvirksomheden, som hun også er medejer af.

Katja Nowak Nielsen er anden generation i selskabet Nowaco fra Aalborg. Hun havde mange overvejelser om at gå ind i familiefirmaet efter sin universitets­uddannelse, inden hun til sidst sprang ud i det og nu er blevet medlem af direktionen efter sin far, mens hendes søster har valgt en helt anden retning. Familien er blandt de 100 rigeste i Danmar­k. Foto: Simon Skipper
Læs mere
Fold sammen

Egentlig hældte hun mest til at sige nej. Der var så meget andet, man kunne bruge sit liv på, og familiefirmaet Nowaco, som forældrene havde bygget op, var ikke lige det, Katja Nowak Nielsen havde regnet med at skulle bruge sit professionelle liv på.

Men hun gav det alligevel en chance. Af respekt for sin far, som meget gerne så, at firmaet fortsatte i familiens eje.

»Jeg gik lidt halvhjertet ind i det. Jeg var oprindeligt ikke specielt interesseret i at komme ind i Nowaco. Da jeg blev færdig på universitetet, overvejede jeg, om jeg ikke skulle ud og prøve kræfter med noget, jeg selv brændte for. Som ung har det jo også noget med selvværd at gøre. Jeg ville gerne vise, at jeg kunne selv og ikke bare er min fars datter. Det er jo en grundfølelse, når man er i 20erne,« siger Katja Nowak Nielsen, der i dag er 41 år og uddannet cand.it.

Efter mange år uden for virksomheden trådte hun modvilligt ind i den. Til sin egen overraskelse viste det sig at være sjovere end forventet, og Katja Nowak har nu i flere år arbejdet som trader i familievirksomheden, der handler med partier af frosne fødevarer over hele verden.

»Vi køber dér, hvor priserne er lave, og sælger dér, hvor priserne er høje,« som Katja Nowak Nielsen udtrykker det.

I sommer trådte hun ind i direktionen og har nu titel af driftsdirektør i virksomheden, som hendes forældre, Preben Kurt Nielsen og Juttine Nowak, stiftede i 1972. Den blev siden en milliardsucces, og familien Nowak Nielsen var på Berlingske Business’ seneste opgørelse over de rigeste danskere nummer 100 på listen med en anslået formue på én mia. kr.

Da søsteren Tina Nowak Terkelsen hellere ville være pædagog end at tage del i familie­firmaet, stod det tidligt klart, at det lå på Katja­s skuldre, hvis familien skulle føre Nowaco videre. Det pres kunne Katja Nowak Nielsen sagtens mærke.

»Jeg gav det helt klart et sving, fordi min far syntes, det var en god idé. Det har også noget med respekt at gøre. Man skal ikke bare kassere noget uden at vide, hvad det er. Mine forældre har altid sagt, at de selvfølgelig bare kunne sælge virksomheden i stedet for at lade den gå videre i familien, men de sagde det næsten med tårer i øjnene, så jeg var ikke i tvivl om, hvad de håbede på,« siger Katja Nowak Nielsen.

Det gjorde dog ikke, at hun så bare sagde ja. Katja Nowak Nielsen ville være sikker på, at det nu også var noget for hende. Trods den udtalte skepsis viste Nowaco sig at passe hende rigtigt godt.

»Når alt kommer til alt, så er jeg også voksen nok til at gøre det, jeg har lyst til. Jeg holdt dørene lidt på klem, men jeg ville ikke love noget, for jeg skulle være sikker på, at lysten også var der. Nu har jeg fundet ud af, at jeg synes, at det er skidesjovt. Jeg har succes som trader, og det giver lidt mere sig selv at tage del i Nowaco, fordi det er lykkedes for mig,« siger Katja Nowak Nielsen.

Katja Nowak Nielsen, direktør i Nowaco

»Mine forældre har altid sagt, at de selvfølgelig bare kunne sælge virksomheden i stedet for at lade den gå videre i familien, men de sagde det næsten med tårer i øjnene, så jeg var ikke i tvivl om, hvad de håbede på.«


Selv om Katja som anden generation i familiefirmaet kun lige har taget over, er der allerede tanker og snakke i familien om den dag, hvor tredje generation skal køres i stillig. For hvordan gør man det, når stamtræet vokser, og der pludselig er fem arvinger i kulissen.

»Jeg har to børn, og min søster har tre børn, og allerede dér bliver det mere kompliceret. Derfor tænker vi selvfølgelig over, hvordan det skal gøres. Et familiefirma er jo roden til alt ondt, hvis det ikke gøres rigtigt. Men vi vil gerne vente og se, hvem der vil, og hvem der har evnerne. Men risikoen ved at vente er da, at min søster og jeg kommer op at toppes, fordi vi hver især synes, vi har et lille vidunderbarn, der skal overtage familiefirmaet,« erkender Katja Nowak Nielsen.

Nowaco er nu blevet en livsstil, som giver den fleksibilitet i familien, som Katja Nowak Nielsen også finder vigtig.

»Det er megasjovt at trade. Fordi det er over hele verden, giver det også noget fleksibilitet. Jeg kan godt forsvare at gå fra kontoret kl. 15 og hente mine børn, og så kan jeg lige tage Sydamerika om aftenen, når de er lagt i seng,« siger hun.

Ville det ikke være lettere at sælge det hele og leve det søde liv resten af dine dage?

»Ja, men spørgsmålet er, hvad det søde liv er. Jeg er meget motiveret af mit arbejde, så jeg prøver at nå det hele. Jeg har ikke lyst til at gå hjemme. Det kunne jeg selvfølgelig godt økonomisk, hvis det var, men det synes jeg bare ikke er meningsfyldt for mig. Jeg har prøvet det, da jeg havde små børn,« siger Katja Nowak Nielsen.

For stifteren Preben Kurt Nielsen, Katjas far, er det en lettelse og en stor tilfredsstillelse, at hans livsværk lever videre i familiens eje.

»Det skete først for tre-fire år siden, at Katja lige pludselig ombestemte sig. Vi blev meget glade, da hun sagde, at det måske ikke var så tosset at være med i den daglige ledelse alligevel,« siger Preben Kurt Nielsen.

»Katja var jo først ikke interesseret. På det tidspunkt havde Katja små børn og var lidt i tvivl, om hun hellere ville bruge 90 pct. af sin tid på sine børn. Efterhånden som børnene er vokset lidt til, så har hun jo også fundet ud af, at der også er et liv efter børnene, og det er det, hun gør nu. Hun er heldigvis også god til det. Man kan jo ikke være sikker på, at arvinger er dygtige nok eller interesserede nok,« siger Preben Kurt Nielsen, der er 79 år.

90 pct. af aktierne er ejet af døtrene Katja og Tina, mens Preben Kurt Nielsen og hans kone, Juttine, ejer de sidste ti pct. Men magten ligger stadig på de ti pct., da det er stemmetunge A-aktier, som har større indflydelse.

»De aktier skifter nok først hænder den dag, vi er borte,« siger Preben Kurt Nielsen.

Han er fortsat aktiv i virksomheden, men prøver også at undgå at blande sig alt for meget.

»Jeg er stadig med i de strategiske ting. Jeg kan komme og gå, som det passer mig. Katja har to meddirektører, som ringer ind­imellem. Det er rart, for så er der stadig brug for mig. Hvis der går for mange dage, uden at de ringer, så begynder jeg at overveje, om jeg mon har fået Alzheimers,« siger Preben Kurt Nielsen.