Arriva får bonus på 3,7 millioner kroner

Arriva får en bonus på 3,7 millioner kroner fra Transportministeriet for at levere tog til tiden og tilfredse kunder i Midt- og Vestjylland.

Togene kommer til tiden og passagerne er tilfredse på de midt- og vestjyske jernbanestrækninger, hvor Arriva har brudt DSB's monopol. Det giver nu det britiske selskab en bonus på 3,7 millioner kroner fra Transportministeriet.

I det første halve år af 2007 kom mere end 97 procent af Arrivas tog til tiden, og det udløser en bonus fra Transportministeriet på 2,285 millioner kroner.

Kundetilfredsheden hos Arriva er på 3,93 på en skala fra 1 til 5. Det udløser en bonus på 1,371 millioner kroner.

/ritzau/