Arlanda haler ind på Københavns Lufthavn

Den svenske lufthavn Stockholm Arlanda har overhalet den norske Oslo Gardemoen og er nu den næststørste lufthavn i Skandinavien.

Den svenske lufthavn Stockholm Arlanda har overhalet den norske Oslo Gardemoen og er nu den næststørste lufthavn i Skandinavien.

Det skriver Check-in.

Men en passagervækst i maj på 5,5 pct. gik det også langt bedre for den svenske lufthavn end for Københavns Lufthavn, der med en vækst på 1,7 pct. satte rekord for maj måned.

2,4 mio. passagerer rejste således gennem Arlanda i den sidste forårsmåned. Der er stadig et stykke vej op til Københavns Lufthavn, hvor 2,6 mio. passagerer rejste igennem i maj, og den flyskat, som den svenske regering agter at indføre fra 1. januar, kan vise sig at blive et benspænd for Arlanda.

Både Københavns Lufthavn og Stockholm Arlanda kan snart byde velkommen til Air India. Man kan fange et fly til Delhi fra Arlanda fra 15. august og fra København fra 16. september.