Arla kun for mælkebønder

Arla Foods skal blive ved med at være et andelsselskab, som er 100 pct. ejet af de danske og svenske mælkeproducenter.

Foto: Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De landmænd, der ejer Arla, skal dermed skyde endnu flere penge ind i selskabet for at finansiere planerne om at øge selskabets omsætning fra 46 til 75 mia. kr. Det ventes, at landmændenes årlige indskud skal fordobles til 600 mio. kr.

Det bliver konsekvensen af, at Arlas ledelse nu - efter næsten halvandet års analysearbejde - anbefaler, at man opgiver planerne om at danne et Arla Foods A/S, som skulle være åbent for eksterne investorer, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Arla bør forblive et andelsselskab, som er helt kontrolleret af landmændene, lyder bestyrelsens anbefaling.

Denne anbefaling har fået entydig opbakning fra selskabets højeste myndighed, repræsentantskabet, oplyser bestyrelsesformand Ove Møberg. Han peger på én afgørende problemstilling, som har fået bestyrelsen til at opgive tanken om at åbne for eksterne investorer:

»Jo mere vi granskede muligheden for at danne et aktieselskab, jo tydeligere blev det, at der ville opstå en alvorlig konflikt mellem de to grupper af ejere (landmændene i andelsselskabet på den ene side og de eksterne investorer på den anden, red.). Landmændene har et hovedmål: At få den højest mulige pris for den mælk, som de leverer til selskabet. De eksterne investorer har det stik modsatte mål: At aktieselskabet skal betale mindst muligt for råvarerne (mælken), så der bliver størst muligt overskud til deling mellem aktionærerne,« siger Ove Møberg.

Arla-ledelsen har tidligere haft dårlige erfaringer med eksterne investorer i Storbritannien. Ledelsen i moderselskabet Arla mente eksempelvis, at ledelsen i det børsnoterede, britiske datterselskab agerede for kortsigtet og udbetalte for store udbytter.