Arla kan slet ikke få mælk nok til at lave smør og fløde

Arla-koncernen har et positivt problem: Efterspørgslen på mejeriprodukter er større end udbuddet.

Foto: Niels Ahlmann Olesen. Arkivfoto: Efterspørgslen på Arla-produkter er større end udbuddet.
Læs mere
Fold sammen

Det kan være en idé at hamstre smør og piskefløde i god tid, så de brunede kartofler og risalamanden ikke kommer til at mangle på julebordet.

I hvert fald konstaterer mejerigiganten Arlas administrerende direktør, Peder Tuborgh, at man kommer til at mangle mælk til at dække vinterens efterspørgsel.

»Vi har decideret mangel på fedtprodukter som smør og fløde, og den bliver endnu større til jul, hvor vi får svært ved at honorere den efterspørgsel, som vi så sidste år.«

»Det bliver heftigt, og vi må forsøge at strække det så langt, vi kan,« siger Arla-direktøren.

Det er de lave mælkepriser, som ramte landmændene sidste år, der er skyld i mælkemanglen.

Det dårlige bytteforhold fik mælkebønder over det meste af verden til at reducere mælkebesætningen, og nogle har endda helt opgivet at drive landbrug.

Dermed er der forsvundet så meget mælk ud af markedet, at udbuddet halter efter efterspørgslen.

»Der findes ikke et mejeriselskab i verden, der ikke har fald i mælkeindtaget, fordi landmændene har reageret på prisfaldene sidste år.«

»Derfor kan vi heller ikke købe mælk udefra, for der er ikke noget. Og hvis der er, koster det så meget, at det er svært at tjene penge på det,« siger Peder Tuborgh.

Knapheden på mælk har givet travlhed i Arlas planlægningsafdeling, hvor man fordeler den mælk, der kommer ind.

»Afdelingen kan optimere og flytte rundt på de marginale mængder, der ikke er bundet af kontrakter.«

»For vi har forbrugere, vi ikke kan lade i stikken, og et produktionsapparat, der nu engang ligger, hvor det gør«

»Men derudover har vi set store bevægelser det sidste halvår, og det kommer til at fortsætte,« siger direktøren.

Han forsikrer dog, at mælkeknapheden ikke kommer til at gå ud over den planlagte ekspansion på fjerne markeder som Afrika og Asien.

Her er omsætningen vokset med mere end 30 procent hen over det seneste år.

»Det er markeder, hvor vi har meget høje indtjeningsrater, og så er spillet jo sådan, at vi prioriterer dem lige så meget, som vi overhovedet kan.«

»Her er det faktisk heller ikke råvaremangel, men nærmere produktionskapacitet, der er flaskehalsen,« siger han.

/ritzau/