Storbritanniens udtræden af EU sker den 29. marts næste år, men endnu ved ingen, om det bliver med eller uden en samhandelsaftale med resten af Europa. Mejeriproducenten Arla Foods, der er Storbritanniens største fødevareproducent, forbereder sig på det værste: At milliardeksport af Lurpak og skyr bliver ramt af nye, høje toldsatser.
Det fortæller Peter Giørtz Carlsen, Arla Foods' koncernchef for Europa. Det er første gang, at Arla Foods kommenterer de mulige konsekvenser af Storbritanniens farvel til EU – det, som i daglig tale går under navnet Brexit. Storbritannien er Arlas største enkeltmarked, hvor mejeriselskabet omsætter for omkring 16 milliarder kroner årligt. Det svarer til 25 procent af Arlas samlede omsætning, så det er et vigtigt marked for den dansk-svenske mejeriproducent.
»Nu er vi gået ind i 11. time, og vi bliver nødt til at sige det højt. Det ser ud til at blive alvorligt. Politikere fra England, Bruxelles og Danmark siger nu til os, at et no deal Brexit jo er en reel mulighed,« siger Peter Giørtz Carlsen.
No deal Brexit refererer til et scenarie, hvor Storbritannien forlader EU, uden at der er indgået en aftale med EU om varernes frie bevægelighed i stil med de regler, der er i dag, hvor Storbritannien er en del af EUs indre marked.
Det seneste EU-topmøde, som fandt sted i forrige uge, mundede heller ikke ud i en skilsmisseaftale mellem Storbritannien og EU. Men det står klart, at Brexit træder i kraft 29. marts.
Prøver at råbe politikerne op
»Worst case er et no deal Brexit. Det betyder, at man så ryger tilbage på WTO-systemet, og så kan der komme nye toldsatser på nogle produkter på 30-40 procent. Ifølge vores beregninger vil det ramme Arla Foods med en ekstratold på 1,5 milliarder kroner, som i sidste ende skal betales af de engelske forbrugere. Men alle ved, at forbrugerne vil ændre adfærd, så det vil gå ud over vores og andre producenters salg,« siger Peter Giørtz.
Den erfarne mejeridirektør, der tidligere har været direktør for Arlas vigtige forretning i Storbritannien, siger, at Brexit er en »enestående« udfordring for virksomheder med aktiviteter i Storbritannien.
Det er ikke bare helt ukendt territorium, at så stort et land træder ud af EU. Ser man på mejerimarkedet, er Storbritannien næst efter Kina det land i verden, der er mindst selvforsynende. Eller sagt med andre ord: Det land, der er næstmest afhængig af import fra udlandet for at tilfredsstille efterspørgslen hos forbrugerne. Ifølge Arla går der i dag 2,7 milliarder kilo europæisk råmælk til at producere de mejeriprodukter, der eksporteres til Storbritannien.
»Jeg har ikke prøvet noget lignende i min tid i erhvervslivet. Brexit er ganske enestående, og det er en kæmpeudfordring i hele EU. Det får den russiske embargo til at ligne en tur i skoven. Og jeg skulle hilse at sige, at den russiske embargo gav udfordringer nok,« siger Peter Giørtz Carlsen.
Mere papirarbejde efter Brexit
Arla frygter, at de administrative byrder vil eksplodere i Storbritannien.
»Antallet af dokumenter ved eksport til England vil stige til det tredobbelte. Det vil give meget store forsinkelser i Calais og i havnene, og det går jo ud over friskheden på vores produkter, og det koster penge,« siger Giørtz.
Ifølge britiske BBC vil antallet af toldformularer vokse hele fem gange ved et »hårdt Brexit« – fra 55 millioner årligt til op til 260 millioner hvert år.
